Brugen af varmepumper i geotermiske anlæg tjener primært 2 formål:

• at hæve temperaturen fra f.eks. 65 °C i reservoirdybde til fjernvarmenettets fremløbstemperatur på f.eks. 80 °C
• at køle vandet fra undergrunden så langt ned som muligt, f.eks. til 13 - 17 °C, inden vandet pumpes tilbage til reservoiret, for på den måde at trække så meget energi som muligt ud af vandet.

Frem for eldrevne varmepumper, som typisk anvendes til f.eks. jordvarmeanlæg, anvender vi såkaldte absorptionsvarmepumper.

I varmepumpens fordamper omdannes vand til damp ved hjælp af det varme vand fra undergrunden. Da temperaturen af vandet fra undergrunden ligger på 40 - 70 °C sker fordampningen ved undertryk. Fra fordamperen suges vanddampene op i absorberen ved hjælp af en blanding af litiumbromid (LiBr) og vand (H2O). Litiumbromid er et salt, som er ekstremt vandsugende. Når LiBr-blandingen optager damp, der bliver til vand, afgives der varme til fjernvarmevandet. For at holde processen i gang er det nødvendigt løbende at opkoncentrere LiBr/H2O-blandingen. Det sker i den såkaldte generator, hvor man ved hjælp af en ekstern dampforsyning koger en del af vandet af.

Den koncentrerede LiBr/H₂O-blanding ledes tilbage til absorberen. Vandet skal derimod først kondenseres ved hjælp af fjernvarmevandet, inden det ledes tilbage til fordamperen.

Varmen fra den damp, som i generatoren anvendes til at koge vand af LiBr/H₂O-blandingen, overføres til fjernvarmevandet og udnyttes altså også. Hvis dampen kommer fra et kraftvarmeanlæg med en lavtryksturbine, kunne det i stedet være blevet anvendt til produktion af el.

Hvis dampen kommer fra et anlæg uden lavtryksturbine og dermed under alle omstændigheder ville ende som fjernvarme, er den ”gratis”. Det geotermiske anlæg ”låner” så at sige bare dampen, inden den returneres til fjernvarmenettet sammen med varmen fra undergrunden.



En af de tre varmepumper ankommer til Amager-anlægget