Som led i Energistyrelsens 2-årige arbejdsprogram for HGS-licensen, har parterne i Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) udarbejdet en ny opgørelse af de geotermiske reserver i licensområdet.

De vigtigste konklusioner i reserveopgørelsen er, at

• Der er reserver overalt i licensområdet.
• De tre hovedreservoirer, Nedre Kridt plus Nedre Jura, Gassum og Bunter, bidrager alle væsentligt til reserverne.
• Reserverne er vurderet til godt 60.000 PJ. Sammenholdes størrelsen med et langsigtet skøn for fjernvarmeproduktionen i tilladelsesområdet på 30 – 40 PJ/år fås, at der med dækningsgrader på 30 -50 % er reserver til flere tusinde år.

HGS-licensområdet

Ved reserver forstås de varmemængder, der forventes at kunne produceres til en på produktionstidspunktet konkurrencedygtig pris. Ud fra en formodning om, at varme i fremtiden vil blive dyrere end i dag, er der valgt en øvre grænse på prisen på100 kr./GJ, hvilket er 25 - 30 % mere end gennemsnitsprisen i dag. Der er beregningsmæssigt set på en dækning på ca. 1/3 af fjernvarmebehovet i de områder, der forsynes.

Reservestørrelsen er resultatet af en vurdering af muligheder i fremtiden alene baseret på undergrundens egenskaber og geotermiske anlægs tekniske og økonomiske forhold. Der er således ikke set på, hvordan reserverne kan indpasses i den nuværende infrastruktur og forsyning fra de eksisterende anlæg. En udnyttelse af reserverne må etableres i samarbejde med andre varmeproducenter og fjernvarmeselskaberne og via kommunernes varmeplanlægning, der langsigtet kan tage hensyn til eksisterende forsyningsforhold og fremtidige ændringer.

Reserveopgørelsen har i tilladelsesområdet identificeret 3 hovedsandstensreservoirer: Nedre Kridt plus Nedre Jura, Gassum og Bunter, der alle er egnede til geotermisk produktion. Tilladelsesområdet er blevet opdelt i 462 blokke hver på 4 km², og for hver blok er reserverne opgjort. På grund af et relativt tyndt datagrundlag i forhold til antallet af blokke, kan data fra de enkelte blokke ikke stå alene; men de kan i sammenhæng med andre blokke bruges til beskrivelse af trends i forhold til tilladelsesområdet og til reserveopgørelse.

Til bestemmelse af reserverne er der udført beregninger på et stjerneanlæg med 11 boringer, der giver en god udnyttelse af undergrundens varme baseret på en 4-blok på i alt 16 km². En produktion over en lang årrække resulterer i, at produktionstempera-turerne falder efterhånden som varmen indvindes. Sammenholdes produktionsforløbet med reservoirets oprindelige temperatur og varmemængder i reservoiret fås en sammenhæng, der efterfølgende er anvendt på de enkelte blokke til at beregne, hvornår et anlægs produktion vil nå den øvre grænse for varmeprisen på 100 kr./GJ.

Der er desuden set på genopvarmningen af reservoirerne, efter at produktionen i et område er indstillet. Resultatet er, at der over lang tid sker en væsentlig genopvarmning, hvilket muliggør en genetablering af produktion senere. Genopvarmning er ikke medregnet, hvorfor reserverne er vurderet konservativt.