Studentermedhjælper til dataanalyse og andre miljø- og arbejdsmiljøopgaver

Har du lyst til at anvende din viden fra studiet til at løse alsidige opgaver i et fagligt inspirerende miljø? 

Så har vi brug for dig som studentermedhjælper i QHSE Support (Quality, Health, Safety, Environment). I samarbejde med 11 dygtige kolleger vil du løfte ambitiøse målsætninger for miljø og arbejdsmiljø gennem support til afdelingens driftsopgaver og projekter. I
 
QHSE Support har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Gennem dit studiejob vil du få både praktisk og organisatorisk forståelse for virksomheders miljø- og arbejdsmiljøarbejde.  
 
QHSE Support er en afdeling i Bioenergy & Thermal Power, som har 800 medarbejdere og er en af fire forretningsenheder i DONG Energy. Dit arbejdssted er på vores kontor i Gentofte nord for København. Din arbejdstid bliver cirka 15 timer om ugen fordelt på to hele dage på kontoret afhængigt af vores behov og din studieplan. Vi ser gerne, at du kan starte i august måned.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:  

  • dataanalyse  
  • rapportering  
  • administrative opgaver  
  • support til vores ledelsessystem  
  • øvrige opgaver efter personlige kvalifikationer og kompetencer.

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du 

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse 
  • har minimum et år tilbage på dit studie  
  • er selvkørende og har tillid til egne evner 
  • evner at koble en god analytisk sans med kreativ opgaveløsning 
  • er rutineret MS Office-bruger – især Excel 
  • kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling i en afdeling, der sætter pris på initiativ og ansvarlighed, og hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du vil have erfarne og dygtige kolleger som sparringspartnere, og som vil hjælpe dig med at opbygge relevant erhvervserfaring. Derudover har du mulighed for at deltage i DONG Energy Students, som er et studenternetværk på tværs af hele koncernen. 

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Senior HS Specialist Sarah Guldbrandt Andersen på telefon 99 55 57 76 eller Senior Business Project Manager Grane Rasmussen på telefon 99 55 76 48.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 1. juni 2017, da vi løbende afholder jobsamtaler. 

 

 
Country:
Denmark

Working hours:
ca. 15 timer om ugen

Application deadline:
01.06.2017

Work place:
Gentofte

Submit application