Nysted Havmøllepark

De 72 havmøller er placeret i et parallelogram med 8 rækker à 9 møller. Alle møller er malet i den samme diskrete marinegrå farve. Møllerne er leveret af Siemens og bygger på "det danske koncept", dvs. 3-bladede møller, der drejer med uret.

 

Selve mølletårnet er 69 meter højt. Hver møllevinge er 40 meter lang. Vingespidsen når på sit højeste punkt op i 110 meters højde. 

 

Hver mølle kan yde 2,3 MW. Den samlede effekt når derfor op på 165,6 MW, hvilket gjorde Nysted Havmøllepark til en af verdens største, da parken blev opført i 2003.