Hvor vi er aktive

Hvor vi er aktive

DONG Energy's produktion af el og fjernvarme foregår på vores ni centrale kraftværker i Danmark, vores affaldsfyret kraftværk samt vores gasfyret kraftværk i Holland. Alle kraftværker er løbende blevet ombygget, vedligeholdt og moderniseret, så de producerer el og varme mest effektivt, med mindst mulig miljøbelastning, samtidig med en økonomisk drift.

Læs mere om vores forskellige værker nedenfor.

 

 

AvedøreværketAvedøreværket

DONG Energy er blandt verdens førende inden for projektering, opførelse og drift af effektive og topmoderne kraftværker. Ved at producere el og varme samtidigt, udnytter vores multibrændselskraftværk, Avedøreværket, helt op til 89 % af energien i brændslerne.

  • Udnyttelsesgrad på op til 89 %

  • Højere udnyttelsesgrad giver bedre brug af brændslet og dermed mindre udledning af CO2 per produceret kWh

  • Blok 2 på Avedøreværket har et multibrændselssystem

  • Røgen renses og giver restprodukter, der bliver brugt i eksempelvis gips, betonblokke og isoleringsmateriale

Multibrændselskraftværket Avedøreværket i udkanten af København er blandt verdens bedste. Den samlede produktionskapacitet for Avedøreværkets to blokke er på 797 MW el og 932 MJ/s varme.

Avedøreværket er i stand til at fyre 100 % på bæredygtig biomasse. Produktionen fra Avedøreværket svinger fra år til år afhængig af forhold som vejr og brændselspriser. Avedøreværkets forventede produktion baseret på biomasse er fjernvarme til omkring 215.000 københavnske hjem og strøm svarende til over 600.000 husstandes årlige forbrug.

Samproduktion af el og varme

Ved at fremstille el og varme samtidigt, udnytter kraftværket helt op til 89 % af energien i brændslerne. Højere udnyttelsesgrad giver bedre brug af brændslet og dermed mindre udledning af CO2 per produceret kWh.

Avedøreværkets to blokke

Avedøreværket består af to kraftværksblokke: Avedøre 1 og Avedøre 2. Fra 2015 til 2016 er Avedøre 1 blevet ombygget, så den nu er i stand til at fyre med træpiller i stedet for kul. Ved at producere el og varme på samme tid er kraftværksblokken i stand til at udnytte op til 89% af energien i brændslet.

Avedøre 2 fra 2001 er et såkaldt multibrændselssystem, som fyrer med naturgas, olie, halm og træpiller, og kan udnytte helt op til 89 % af energien i brændslet. Blokken består af et dampturbinesystem, et gasturbinesystem og et halmfyret biomassesystem. Biomassesystemet har en kapacitet på 45 MW og anvender 25 tons halm i timen.

Nyttige restprodukter

Røggasserne renses for NOx, svovldioxid og flyveaske, inden de sendes ud i atmosfæren. Rensningsprocessen resulterer i restprodukter af så høj kvalitet, at de kan anvendes igen til produkter såsom gips, betonblokke og isoleringsmateriale.

 

Avedøreværket fejrer i 2015 25-års jubilæum. Læs mere om værket i jubilæumsskriftet.

 

Adresse

DONG Energy A/S
Avedøreværket
Hammerholmen 50
 2650 Hvidovre
Tel.: 99 55 01 00
Fax: 99 55 01 99

Besøg Avedøreværket

Ønsker du at besøge Avedøreværket? Se mere på følgende link:

Besøgstjenesten Bioenergy & Thermal Power

 

1.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/avedore-powerplant.jpg?RenditionID=2, Avedøreværket0
SkærbækværketSkærbækværket

Skærbækværket har siden 1951 ligget ved Skærbæk på nordsiden af Kolding Fjord.

Skærbækværket består i dag af blok 3 fra 1997 med en kapacitet på 392 MW el og 447 MJ/s varme.

Skærbækværkets blok 3 satte ved idriftsættelsen i 1997 verdensrekord for naturgasfyrede anlæg med en total udnyttelsesgrad på 49 % ved ren elproduktion. Med kombineret el- og varmeproduktion har værket i dag en samlet udnyttelsesgrad på 92 %, hvilket placerer Skærbækværket blandt de mest effektive kraftværker i verden.

Adresse

DONG Energy A/S
Skærbækværket
Klippehagevej 22
7000 Fredericia
Tel.: 99 55 12 00
Fax: 99 55 12 99

2.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Skærbæk Power Station.jpg?RenditionID=2, Skærbækværket0
StudstrupværketStudstrupværket

Studstrupværket har siden 1968 ligget ud til Kalø Vig nord for Aarhus og værket har en effekt på 714 MW el og 986 MJ/s fjernvarme.

Der er to blokke, blok 3 og 4, på værket, der blev sat i drift i 1984 og 1985. Disse er siden løbende blevet moderniseret. I dag er blok 4 taget ud af daglig drift og holdes i reserve.

 

Studstrupværkets blok 3 blev fra 2014 til 2016 ombygget, så den i dag kan fyre med træpiller i stedet for kul. Ombygningen gør Studstrupværket til et af de største biomassefyrede kraftværker i verden. Fremover forventer Studstrupværket at producere fjernvarme baseret på biomasse til omkring 106.000 århusianske hjem samt grøn strøm svarende til omkring 230.000 husstandes årlige forbrug.

Adresse

DONG Energy A/S
Studstrupværket
Ny Studstrupvej 14
8541 Skødstrup
Tel.: 99 55 19 00
Fax: 99 55 19 99

3.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Studstrup-biomass-ships-rebuild.jpg?RenditionID=2, Studstrupværket0
AsnæsværketAsnæsværket

Asnæsværket ved Kalundborg kan samlet levere 782 MW el og op til 501 MJ/s varme.

Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1961, og i 1981 blev Asnæs 5 sat i drift. Ud over strøm producerer Asnæsværket fjernvarme til Kalundborg Kommune og procesdamp til nabovirksomhederne Statoil, Novo Nordisk og Novozymes.

Asnæsværket bruger kul som hovedbrændsel. Olie er reservebrændsel.

Adresse

DONG Energy A/S
Asnæsværket
Asnæsvej 16
4400 Kalundborg
Tel.: 99 55 06 00
Fax: 99 55 06 99
 

4.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Asnæs Power Station.jpg?RenditionID=2, Asnæsværket0
EsbjergværketEsbjergværket

Esbjergværket har siden 1992 ligget på Amerikavej ved havnen i Esbjerg.

Med blok 3’s 250 meter høje skorsten, Danmarks højeste, er værket et markant bygningsværk på havnen i Esbjerg. Værkets miljøanlæg blev i 2004 udbygget med et deNOx-anlæg til fjernelse af kvælstofilter.

Esbjergværkets samlede kapacitet er 371 MW el og 460 MJ/s varme. Værket benytter primært kul til produktion af el og fjernvarme.

Adresse

DONG Energy A/S
Esbjergværket
Amerikavej 7
Postboks 508
6700 Esbjerg
Tel.: 99 55 17 00
Fax: 99 55 17 99

6.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Esbjerg Power Station.jpg?RenditionID=2, Esbjergværket0
H. C. Ørsted VærketH. C. Ørsted Værket

H. C. Ørsted Værket, som ligger i Københavns Sydhavn, blev sat i drift i 1920 og var dengang Danmarks største elværk.

Kul var det vigtigste brændsel ind til 1994, hvor værket blev ombygget til at fyre med naturgas. I dag er værkets primære opgave at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.

Den samlede effekt er 98 MW el og 513 MJ/s fjernvarme.

H. C. Ørsted Værket rådede tidligere over en B&W dieselmotor fra 1932 med en 12 MW generator. Motoren udmærkede sig ved at kunne starte på et "dødt" højspændingsnet - og derefter spændingssætte de øvrige anlæg på værket. Motoren indgår nu i museet ’DieselHouse’, der ligger i tilknytning til værket.

Læs mere om museet DieselHouse

Adresse

DONG Energy A/S
H. C. Ørsted Power Station
Tømmergravsgade 4
2450 København SV
Tel.: 99 55 03 00
Fax: 99 55 03 99

7.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/powerplant-hcorsted.jpg?RenditionID=2, H. C. Ørsted Værket0
HerningværketHerningværket

​Herningværket ligger i den sydlige del af Herning og har gennemgået flere ændringer, siden det blev bygget i 1982.

Det var oprindeligt et kulfyret anlæg, men blev i 2000 ombygget til naturgasfyring. I 2002 blev det igen ombygget, denne gang til primært at fyre med flis. Endelig blev værket i 2009 ombygget til udelukkende at køre på biomasse.

Værket har en ydelse på 88 MW el og 171 MJ/s fjernvarme og fyrer med træflis og træpiller, mens naturgas er reservebrændsel. Træflis udgør omkring 70 % af Herningværkets brændsel, mens træpiller udgør ca. 30 %. Herningværket er således Danmarks største flis-baserede anlæg og afbrænder årligt ca. 280-300.000 ton træflis og ca. 60-70.000 ton træpiller.

Adresse

DONG Energy A/S
Herningværket
Miljøvej 6
7400 Herning
Tel.: 99 55 16 60
Fax: 99 55 16 99

8.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Herning CHP Plant.jpg?RenditionID=2, Herningværket0
KyndbyværketKyndbyværket

Kyndbyværket i Hornsherred er Sjællands nød- og spidslastanlæg. Det betyder, at Kyndbyværkets anlæg kan startes inden for få minutter, hvis der skulle opstå driftsforstyrrelser på højspændingsnettet eller problemer på andre kraftværker.

Værket råder over en samlet kapacitet på 734 MW fordelt på fem forskellige produktionsanlæg, hvor de største er to oliefyrede dampkraftanlæg - spidslastanlæg, der hver har en ydeevne på 260 MW. To oliefyrede gasturbineanlæg på hver 63 MW udgør den sidste del af Kyndbyværkets spidslastanlæg. Derudover styrer Kyndbyværket en 70 MW gasturbine, som er opstillet på Masnedøværket.

Kyndbyværket fejrer i 2015 75-års jubilæum. Læs mere om værket i jubilæumsskriftet.

Adresse

DONG Energy A/S
Kyndbyværket
Kyndbyvej 90
3630 Jægerspris
Tel.: 99 55 08 00
Fax: 99 55 08 99

9.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Kyndby Power Station.jpg?RenditionID=2, Kyndbyværket0
SvanemølleværketSvanemølleværket

Svanemølleværket ligger i Københavns Nordhavn og var tidligere et kulfyret kraftvarmeværk, men blev i 1985 ombygget til naturgas- og oliefyring.

I 1995 blev to gamle kedler revet ned for at give plads til et gasturbineanlæg med afgaskedel kaldet Blok 7. I dag er værkets primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.

Svanemølleværket har en samlet effekt på 220 MJ/s varme.

Adresse

DONG Energy A/S
Svanemølleværket
Lautrupsgade 1
2100 København Ø
Tel.: 99 55 04 00
Fax: 99 55 04 49

11.0000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Svanemølle Power Station.jpg?RenditionID=2, Svanemølleværket0
Enecogen kraftværkEnecogen kraftværk

I et joint venture mellem DONG Energy og det hollandske energiselskab Eneco ejer vi det gasfyrede kraftværk Enecogen, som ligger i Rotterdam i Holland. Anlægget har kapacitet til at forsyne mere end to millioner husstande med el. Værket blev sat i drift i 2011.

Det gasfyrede kraftværk har en kapacitet på 870 MW. Værket er et af de mest effektive gasfyrede kraftværker i Europa og har en virkningsgrad på 59 %. Gasfyrede værker udleder generelt væsentligt mindre CO2 end et kulfyret værk.

Læs mere om Enecogen kraftværk

Adresse

Enecogen Power Station
Markweg 194
3198 NB Rotterdam
Europoort
Harbour 6337
NL

12.0000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/Enecogen Power station.jpg?RenditionID=2, Enecogen kraftværk0