"Vi har gjort det enkelt for virksomheder at optimere deres energiforbrug"

22.09.2017 16:00

Alana Johnson, Senior Asset Business Developer i DONG Energy, vandt i juli en innovationspris til Young Energy Professionals (YEP) Awards 2017 i London. Alana fik prisen for sammen med sit team at have udviklet fleksible,  grønnere energiløsninger til virksomheder på det engelske marked.

 

Alana Johnson er uddannet ingeniør fra Imperial College i London og startede sin karriere som graduate hos Rolls Royce. Hun har siden 2014 været ansat i DONG Energy.

 

Simple og grønne løsninger      

I juli 2016 påbegyndte Alana og hendes team et projekt, der skulle skabe et mere gennemskueligt og fordelagtigt energisystem for både udbydere og kunder:

 

"Vi lagde ud med at identificere en række udfordringer for de virksomheder, der ønskede at optimere deres energiforbrug gennem fleksibilitetsordninger. Vi har efterfølgende udviklet løsninger, der fjerner de barrierer, som vores industrielle og kommercielle kunder før stødte på. De nye løsninger gør, at kunderne kan optimere energiforbruget og reducere deres udgifter. "  

 

"Vores 'Renewable Balancing Reserve' er eksempelvis udviklet, så virksomheder fuldstændig bindingsfrit kan teste, om vores fleksible løsninger er interessante for dem. Idéen bag produktet er, at forsyningsvirksomhederne leverer reserveenergi til os på tidspunkter, hvor vi ser en mulighed for at sælge den overskydende energi på markedet, og så modtager betaling pr mængde energi. De vinder altså økonomisk ved at være fleksible og understøtter herigennem, at energiressourcerne udnyttes bedst muligt".

 

En smartere måde at forbruge på  

Det engelske marked har længe været udfordret på at sikre prisstabilitet og Alana fremhæver, at den teknologiske udvikling, er afgørende i fremtiden:

 

"Det britiske marked har brug for nye teknologier, der kan fremme en smartere måde at forbruge på. Forbrugeren skal være i fokus når nye energisystemer udvikles  og grøn energi skal i højere grad muliggøre en omkostningseffektiv løsning for erhvervskunder. "

 

Tillid til nye idéer

Alana har stået i spidsen for en kompliceret produktudvikling, som har ledt til en stigning i brugen af fleksible løsninger på over 100 MW det sidste år. For hende har arbejdsmiljøet været en vigtig faktor for at lykkedes:

 

"I hele processen har DONG Energy hjulpet mig med at udvikle mine færdigheder og karriere indenfor forretningsudvikling. Når vi skaber nye, innovative løsninger arbejder vi på tværs af forskellige teams og lande, som skaber en dynamisk og international atmosfære, hvilket gør virksomheden til et behageligt og støttende miljø at arbejde i".