Vi har brug for en global klimaaftale

27.08.2015 14:00

Mere end 80 procent af verdens energiforsyning stammer fra kul, olie og gas, og det er stadig for billigt at udlede CO2. Der er brug for en global klimaaftale, hvor de store lande udstikker en global retning, der er tilstrækkelig robust til, at den kan skabe sikkerhed om den grønne omstilling.

 

 

 

COP21 nærmer sig med hastige skridt. Den 30. november mødes verdens nationer i Paris for at nå til enighed om en global klimaaftale. Og det er der brug for. For med den nuværende udledning forventer FN’s klimapanel, at den globale opvarmning allerede inden 2040 når to grader.
 
Hovedparten af verdens energiforsyning er stadig baseret på fossile brændsler. Mere end 80 procent stammer fra kul, olie og gas. Fem procent fra A-kraft, og kun knap 4 procent fra de moderne vedvarende energikilder som vandkraft, vind, sol og biomasse, hvoraf 2,4 procent er vandkraft. Hvis vi skal bremse den globale opvarmning, skal vi reducere vores brug af fossile brændsler.

 

Energisektoren står for omkring en tredjedel af de globale CO2-udledninger og er dermed den største enkeltbidragyder til de globale CO2-udledninger. Derfor har vi i sektoren selvfølgelig et stort ansvar. Men hvor langt er vi med at omstille vores energisystemer?

 

På verdensplan er ca. fem procent af elforsyningen baseret på vedvarende energi. I Europa er tallet 13 procent med en forventning om at nå 26 procent i 2030. Ser vi på Danmarks elforsyning, er ca. 50 procent vedvarende, og det tal vil stige i de kommende år. Siden 1990 har Danmark reduceret CO2-udledningen fra elforsyningen med godt 40 procent. Det er mere end noget andet land i Europa.

 

Løsningerne er på plads

Der er ikke nogen tvivl om, at vi er kommet langt i energiomstillingen – både i Danmark og på europæisk plan. På verdensplan kender vi nu de vedvarende energiløsninger, der skal til for at omstille de globale energisystemer. Det er først og fremmest vind-, vand- og solenergi. Nu skal vi have nogle rammer, der kan skabe sikkerhed om den grønne omstilling. Og det skal en global klimaaftale være med til at sikre.

 

Det skal eksempelvis være dyrere at udlede CO2. Med de nuværende prisforventninger på CO2-udledning ligger prisen på el fra gas- og kulkraftværker på ca. 60 øre/kWh. Hvis prisen på CO2 stiger til 200 kr., hvilket svarer til det niveau, man forventede, da man konstruerede det europæiske kvotehandelssystem, vil det øge prisen på el fra fossile brændsler til omkring 75 øre/kWh.

 

Til sammenligning er prisen på el fra havvind i dag 85-90 øre/kWh, og vi forventer, at den pris i 2023 i takt med teknologisk udvikling og strømlining af processer vil være reduceret til 70-75 øre/kWh. Dermed bliver havvind konkurrencedygtig med fossile brændsler, ligesom det allerede er tilfældet for landvind i dag, og som det er tæt på at være tilfældet for biomasse anvendt i store kraftvarmeværker.

 

Det betyder, at både omkostninger og behovet for subsidier til vedvarende energiløsninger falder. Fra 2010-2015 faldt behovet for subsidier til havvind med 30 procent. Og det vil fortsætte med at falde.

 

De vedvarende energiløsninger er altså på plads og klar til at erstatte mange af de fossile løsninger. Men de skal ned i pris, og det skal være dyrere at forurene. I DONG Energy ser vi tre primære løsninger på at skabe en grønnere energiproduktion: 1) vi skal opbygge energisystemet omkring en kerne af vedvarende energi som vind, vand og sol; 2) vi skal have kraftværker baseret på biomasse, biogas og affald som supplement; 3) vi skal opbygge endnu stærkere transmissionsnet mellem de europæiske lande, så vi får et friere energimarked.

 

I DONG Energy håber vi, at der kommer nogle reelle resultater ud af COP21, som kan give udviklingen endnu et skub i den rigtige retning. Klimaet har brug for en global aftale, der kan understøtte den positive omstilling af vores energisystemer og skabe sikkerhed om den grønne omstilling.