Video: 600 ton jern i en træpillesilo

16.07.2015 11:00

Det kræver mange ton jern og beton at bygge en kæmpe silo. Se videoen af byggeriet.

 

 

Byggeriet af en kæmpe lagersilo på Studstrupværket, som skal kunne rumme 65.000 ton træpiller, kræver masser af jern og beton. Der er brugt omkring 10.000 ton beton og 600 ton armeringsjern til at støbe væggene, og siloen er bygget på 500 jernbetonpæle, som er banket 16 meter ned i jorden.

 

”Vores nye silo til træpiller bliver støbt på stedet. Væggene er 300 mm tykke og de fyldes op med omkring 600 ton armeringsjern. Armeringsjernet kommer i net, som med ståltråd skal bindes sammen ved håndkraft,” siger Lars Lærkedahl fra DONG Energy, der er projektansvarlig for ombygningen af Studstrupværket, og fortsætter:

 

”Det tager tre mand tre uger at nå hele vejen rundt om siloen, når de binder armeringsnettene sammen. Og de skal seks gange rundt om siloen, inden de når toppen.”

 

I august skal siloen have tag på og bliver i alt 43 meter høj, når den står færdig.

 

DONG Energy forventer, at ombygningen af Studstrupværket er afsluttet i løbet af sommeren 2016, så det fra efteråret 2016 kan fyre med træpiller i stedet for kul.

 

Sådan får du plads til 65.000 ton træpiller

Byggeriet af en kæmpe lagersilo på Studstrupværket når vigtig milepæl.

 

Se video af byggeriet her.

Fuld aktivitet på Skærbækværket

Der bliver gravet, støbt, piloteret, svejset og meget mere på Skærbækværket. Omkring 50 mand er i fuld gang med ombygningen.

Læs mere.