Lovende oliefund i Solsort-licensen i den danske del af Nordsøen

17.12.2013 00:00
Afgrænsningsbrønd påviser yderligere olie i Solsort-feltet.
 
Som operatør har DONG Energy boret en vurderingsbrønd i Solsort-licensen (03/09) i den danske del af Nordsøen. Formålet var at få mere viden om størrelsen og kvaliteten af oliefundet, som blev gjort i 2010 i den nærliggende licens 04/98. Der blev boret en afgrænsningsbrønd med sidespor for nærmere at bestemme fundets størrelse og for at udføre en omfattende indsamling af data.

"Solsort-licensen ser lovende ud. Forhåbentlig vil vores indsats føre til ny dansk produktion, men først skal vi analysere resultaterne og beslutte, hvad der skal ske fremover sammen med vores partnere," siger Flemming Horn Nielsen, landechef for DONG Energys olie- og gasvirksomhed i Danmark.

Solsort blev boret til 3156 meters dybde under havets overflade.

Licensen er ejet af DONG Energy (35%, operatør), Bayerngas (30%), Nordsøfonden (20%) and VNG (15%).

 

 

For yderligere information, kontakt:​Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560
http://authoring.dongenergy.com