Politiken vildleder bevidst om DONG Energy

26.03.2015 11:45

Som svar på de artikler Politiken bragte i går, indsendte DONG Energy onsdag eftermiddag nedenstående debatindlæg til avisen, hvor vi redegjorde for sagens rette sammenhæng. Politiken har valgt ikke at bringe debatindlægget i dagens avis, hvorfor vi har valgt at offentliggøre det her.


Af kommunikationschef Martin Barlebo, DONG Energy

Politiken fremsætter 25. marts 2015 en række forkerte påstande om kapitaludvidelsen i DONG Energy i 2013. Politikens artikler bygger på den præmis, at tre britiske havmølleprojekter øgede værdien af DONG Energy med 21 mia. kr. kort tid efter kapitaludvidelsen. Det er en misforståelse, som DONG Energy har gjort Politiken opmærksom, da vi modtog udkast til artiklerne, men som avisen har valgt at se bort fra. For at Politikens læsere skal vide besked, vil vi gerne forklare sagens rette sammenhæng.

DONG Energy havde i februar 2013, forud for kapitaludvidelsen fremlagt en strategiplan, som værdiansættelsen af DONG Energy blev baseret på. Heri indgik en udbygning af havvindmøller med en samlet kapacitet på 6,5 GW frem til 2020, men hvilke konkrete projekter, der ville blive realiseret for at opfylde målet, vidste DONG Energy ikke.

23. april 2014 fik DONG Energy af de britiske myndigheder tildelt tilskud til de tre projekter med en samlet effekt på 2,1 GW. Tildelingen var betinget af EU-Kommissionens godkendelse, som kom 23. juli 2014. DONG Energy og investorerne havde således ikke nogen form for vished om tildelingen af de tre kontrakter på det tidspunkt, hvor tilførslen af egenkapital blev forhandlet i efteråret 2013.

Havvind er en del af DONG Energys strategi
Politiken fremfører en beregning foretaget af adjunkt Thomas Borup Kristensen fra Aalborg Universitet, der viser, at værdien af de tre britiske projekter forøgede værdien af DONG Energy med DKK 21 mia. kr. Det er ikke en beregning DONG Energy kan genkende. Værdien af de fremtidige havmølleprojekter var allerede en del af den værdiansættelse af DONG Energy, der lå til grund for kapitaludvidelsen. Den efterfølgende tildeling af de tre projekter skabte en øget sikkerhed for, at målet om 6,5 GW kunne realiseres, som kan tillægges en vis værdi, som vi anslår til DKK 2-3 mia. kr. Virkeligheden ligger altså langt fra påstanden om, at værdien af DONG Energy ”eksploderede” med DKK 21 mia. kr. som følge af de tildelte kontrakter.

De nye investorer påtog sig med deres investering de samlede risici ved at opføre og drive milliard-store offshore vindmølleprojekter, men også risiciene i resten af DONG Energy's forretning. Det er derfor ikke korrekt, som det fremføres i Politiken, at investorernes risiko var begrænset, som følge af en stor grad af sikkerhed for de fremtidige indtægter i de britiske offshore vind-projekter. Fx faldt olie- og gaspriserne fra midten af 2014, og i forbindelse med årsregnskabet for 2014 måtte DONG Energy nedskrive sine olie- og gasaktiviteter med 6,6 mia. kr. efter skat. Denne nedskrivning illustrerer de risici, som aktionærerne i DONG Energy bærer. Udelukkende at fokusere på et begrænset udsnit af koncernens aktiver er derfor ikke et fyldestgørende grundlag for vurdering af koncernens samlede egenkapitalværdi og risikoprofil.

For at gøre det hele lidt mere spændende beskriver Politiken de tre britiske projekter som hemmelige, og hævder, at offentligheden intet vidste om de tre projekter, og at projekterne hidtil ikke har været omtalt. Det er ikke korrekt. Projekterne har gentagne gange været omtalt i både danske og internationale medier, ligesom det britiske energiministerium og DONG Energy har udsendt pressemeddelelser om projekterne. 

Politiken skriver også, at man kunne have udskudt kapitaludvidelsen i DONG Energy. Men DONG Energy havde i 2013 et akut kapitalbehov på grund af faldende indtjening og stigende gæld. Hvis vi ikke havde givet kreditvurderingsbureauerne grund til at tro på, at vi kunne hente frisk egenkapital ville det have ført til yderligere nedgraderinger af koncernens kreditværdighed i løbet af 2013. De tre omtalte britiske projekter vil først generere indtægter fra 2017 og frem, når projekterne er opført og producerer strøm. Men i årene frem til 2017 skal DONG Energy investere milliarder i opførelsen af havvindmølleparkerne. Hvis DONG Energy ikke havde fået tilført kapital, ville selskabet ikke have kunnet gennemføre investeringerne i de tre havmølleprojekter i Storbritannien.

Endelig sammenligner Politiken de britiske og danske støtteordninger til vedvarende energi uden at gøre opmærksom på de store forskelle, der er. I Storbritannien bærer projektudvikleren en række omkostninger til modning af det enkelte projekt uden at have vished for, at projektet vil opnå økonomisk støtte. Samtidig er projektudvikleren forpligtet til at udvikle og bygge kablet, der bringer strømmen fra havmølleparken til land samt at udvikle og opføre transformerstationer både på land og til vands. Projektudvikleren skal herpå sælge denne infrastruktur til en tredjepart og derefter betale for at benytte transmissions-infrastrukturen. Derfor er havvindmølleparker i Storbritannien væsentligt mere omkostningskrævende, indeholder væsentlig flere risici og kræver større investeringer end havvindmølleparker i Danmark, og derfor er støtteniveauet i Storbritannien højere end i Danmark.