Alle møller står i Borkum Riffgrund 1 havmølleparken

27.05.2015 10:00

Kun få dage efter, at DONG Energy nåede milepælen med i alt 3.000 megawatt (MW) opført har DONG Energy installeret den sidste af i alt 78 vindmøller på Borkum Riffgrund 1 Havmøllepark i den tyske del af Nordsøen.


 

Netop nu er omkring halvdelen af møllerne sat i drift, så de næste skridt for selskabet bliver at sætte de resterende vindmøller i drift. Alle afsluttende aktiviteter vil finde sted i løbet af sommeren.

 

Når den tyske havmøllepark er i fuld drift, vil den være i stand til at producere 312 MW elektricitet. Dette vil være tilstrækkelig til årligt at forsyne 320,000 tyske husstande med elektricitet. 

 

Havmølleparken Borkum Riffgrund 1 er ejet af DONG Energy (50%), Kirkbi (32%) og William Demant Invest (18%).
 
DONG Energy er ligeledes i gang med at opføre havmølleparkerne Gode Wind 1 og 2 i Tyskland. De forventes færdig i 2016. Med en samlet kapacitet på 582 MW bliver de to havmølleparker Tysklands største, og de vil være i stand til at producere nok CO2-fri elektricitet til at forsyne 600,000 tyske husstande.