Alle fundamenter er installeret på Burbo Bank Extension Havmøllepark

27.07.2016 13:00

Alle 32 fundamenter på vores havmøllepark Burbo Bank Extension i Liverpool Bay er nu blevet installeret.


 

 

Installationsarbejdet blev afsluttet af leverandøren Van Oord med brug af deres installationsfartøj ’Svanen’, der er designet til tunge løft.
 
Burbo BankExtension vil blive den første store havmøllepark, der anvender den nye MHI Vestas 8,0 MW vindmølle. Når den er færdig næste år, vil den kunne levere CO2-fri strøm svarende til cirka 230.000 britiske husstandes årlige elforbrug.