Har vi brug for kraftværkerne?

20.02.2015 11:30

Kraftværkernes rolle i energisystemet kommer til at ændre sig. Det mener vice president i Dong Energy, Jakob Askou Bøss, der ser store fordele i at konvertere kraftværkerne til biomasse. Debatindlæg i Altinget i dag.

 

Af Jakob Askou Bøss Vice President, DONG Energy
Som forbrugere tager vi en stabil energiforsyning for givet – og sådan bør det være. Men en stor del af Europas energiforsyning nærmer sig pensionsalderen inden for de næste 20 år, og samtidig lægger den stigende globale CO2-udledning pres på klimaet. 2014 blev det varmeste år nogensinde. Behovet for at forny energiforsyningen giver derfor en enestående mulighed for at lede Europas energi i en grønnere retning og for at omstille til meget mere vedvarende energi.


Omstillingen betyder, at kraftværkernes rolle i energisystemet kommer til at ændre sig. Kraftværkerne er vindmøllernes fleksible medspiller, der hurtigt kan træde til, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, og som lige så hurtigt kan køre ned på lavt blus, når behovet for el kan dækkes af sol og vind. Samtidig leverer de fjernvarme til rigtig mange danske hjem.


Fra kulkraft til biomasse

Vi har brug for kraftværkernes fleksibilitet mange år frem, men da vores kulfyrede kraftværker er en stor belastning for klimaet, skal vi bruge mindre kul. Siden 2006 har vi i Dong Energy nedbragt vores kulforbrug med 2/3, primært fordi vi har taget en række ældre kraftværksblokke ud af drift. Samtidig er vi i gang med en historisk konvertering af de danske kraftværker til biomasse. Vi ombygger for øjeblikket Studstrupværket ved Aarhus og Skærbækværket ved Fredericia til biomasse. Når de to projekter står færdige i 2016 og 2017, vil mere end 400.000 borgere få grøn varme fra de to kraftværker.


Vi skal naturligvis sikre, at den biomasse, vi bruger, er produceret på en bæredygtig måde, så den faktisk reducerer CO2-udledningen. Det træ, vi bruger i vores kraftværker, er hovedsagligt det, man kalder affaldstræ og udtyndingstræ. Det er toppe, grene, skæve træer og udtyndingstræer, der er blevet plantet for at skabe læ for andre træer, og som oftest anses som affaldstræ. Men affaldstræ fungerer glimrende til træpiller og flis, som kan bruges i vores kraftværker.


Ombygning af kraftværker er sund fornuft

I DONG Energy har vi etableret et program, hvor vi stiller krav til vores leverandører om, at skovene, hvorfra vores affaldstræ og udtyndingstræ kommer, bliver genplantet og drevet på en bæredygtig måde, så økosystemet og biodiversiteten bevares. Vores leverandører skal kunne dokumentere, at de lever op til vores krav, og uafhængige auditører kontrollerer dem. Dermed sikrer vi, at det er den rigtige biomasse, vi bruger. Den biomasse, der giver os markante reduktioner i vores CO2-udslip, og som gør kraftværkerne til en reel grøn medspiller i omstillingen af energisystemet. 


Ombygningen af de eksisterende kraftværker til biomasse er økonomisk fornuftig, når man sammenligner med andre CO2-neutrale energiteknologier. Og så har biomassefyrede kraftværker den fordel, at det er den eneste regulerbare vedvarende energikilde, vi har. Det er en vigtig forudsætning for, at vi som forbrugere også kan tage stabil energi for givet i fremtiden.

 

Fremtidens grønne energisystem i Danmark bygger på en masse vindkraft og grønne kraftværker baseret på bæredygtig biomasse. Inden for begge teknologier er Danmark verdensførende. Det giver ikke bare grøn energi til danskerne, men også masser af eksportordrer til danske virksomheder.