DONG Energy vinder langsigtet elkøbsaftale for Banks Renewables

21.03.2017 10:45

Banks Renewables, energi- og ejendomsudviklingsselskabet Banks Groups afdeling for vedvarende energi, har sikret sig en investeringspakke på GBP 210 mio. Investeringen skal sikre opførelsen af tre landbaserede vindmølleparker. Og DONG Energy har vundet den langsigtede elkøbsaftale for elproduktionen fra alle tre vindmølleparker.

 

 

 

Søren Scherfig, Head of Trading and Portfolio Management hos DONG Energy, siger:
"Vi er glade for at indgå en elkøbs- og balanceserviceaftale med Banks Renewables, og det har været en rigtig god proces for os at skabe en ramme for disse elkøbsaftaler under CfD-programmet".

 

De tre vindmølleparker var alle vindere i den britiske regerings første CfD-program på konkurrencevilkår for onshore- og offshoreprojekter i 2015, og siden da har Banks Renewables arbejdet på at få de kommercielle strukturer på plads.

 

Søren Scherfig tilføjer:
"Denne aftale er et godt eksempel på, hvordan DONG Energy udnytter sin kapacitet inden for balancering af aktiver fra vores unikke offshore-portefølje med henblik på at udvikle stærke kommercielle tilbud til gavn for eksterne parter som f.eks. Banks Renewables."

 

Den førende globale producent Senvion har vundet ordren på at levere og installere vindmøllerne til de tre projekter Kype Muir, Middle Muir og Moor House, som hhv. har 26, 15 og 6 vindmøller. Forberedelserne er allerede i gang til vindmølleparken Moor House. Denne park bliver den niende vindmøllepark, som Banks Renewables har opført. Produktionen af grøn energi forventes at starte i 2018. Middle Muir påbegynder produktionen senere samme år, mens Kype Muir forventes at starte i begyndelsen af 2019.