DONG Energy investerer i Taiwans første havvindprojekt Formosa I

25.01.2017 07:00

Klik på kortet for at få det i fuld størrelse.

 

DONG Energy har indgået aftale om at købe en ejerandel på 35 % af det taiwanesiske havvindprojekt Formosa I fra den lokale developer Swancor Renewable. Handlen er bl.a. betinget af godkendelse fra EU og fra investeringskommissionen under Taiwans økonomiministerium.

 

De nye ejere af Formosa I er DONG Energy (35 %), Macquarie Capital (50 %) og Swancor Industries (15 %). DONG Energy leverer rådgivning, mens Swancor Renewable fortsat vil stå i spidsen for projektet og sørge for projektudvikling og opførelse. Macquarie Capital vil arbejde tæt sammen med DONG Energy og Swancor Renewable for at understøtte udvikling og opførelse.

 

Et stærkt partnerskab 

Samuel Leupold, koncerndirektør og administrerende direktør for Wind Power i DONG Energy, siger: "Aftalen er et vidnesbyrd om, hvordan vi engagerer os i det taiwanesiske marked og den lokale regerings planer for havvind. Vi ser frem til arbejdet med Formosa I og til at sætte skub i Taiwans første havvindprojekt i kommerciel skala. Med Swancors lokale ekspertise, Macquaries solide erfaring inden for vedvarende energi og DONG Energy's 25 års erfaring inden for havvind står vi med et stærkt partnerskab til at gennemføre projektet."

 

Hajir Naghdy, der er chef for Macquarie Capital i Asien og Mellemøsten, siger:
"Macquarie Group har et stort og langvarigt engagement i vedvarende energi og clean tech, og vi ser store muligheder i Taiwans vindenergisektor. Vi er glade for at kunne indgå i et samarbejde om Formosa I-projektet med Swancor, som er Taiwans førende udvikler inden for havvind, og med DONG Energy, der er markedsleder og pioner inden for udvikling af havvind på verdensplan."

 

Robert Tsai, der er bestyrelsesformand og administrerende direktør i Swancor Group, siger: "Som pioner inden for udvikling af havvind i Taiwan forsøger vi at kombinere international erfaring med lokal ekspertise. Vi glæder os over at have Macquarie og DONG Energy med på Formosa I-projektet. Sammen kan vi drive leverancen af projekt fremad."

 

DONG Energy, Macquarie Capital og Swancor Renewables vil udnytte deres respektive ekspertise til at samarbejde om design, investering, projektering, indkøb og opførelse, drift og vedligeholdelse samt finansiering af Formosa I-projektet. Sammen udgør de tre selskaber en stærk aktør på det taiwanesiske marked for havvind.

 

Ambitiøse mål for havvind

Ud over sit engagement i Formosa I er DONG Energy i øjeblikket i gang med at udvikle fire havmølleparker i Changhua-området. De fire projekter forventes at have en samlet kapacitet på mindst 2 GW, og byggeriet forventes at starte i 2021-2024 under forudsætning af miljøgodkendelse og endelig investeringsbeslutning.

 

Matthias Bausenwein, der er DONG Energy’s direktør for Asien og Stillehavsområdet, siger: "Havvind er et vigtigt element i Taiwans fremtidige energimiks, og Formosa I er en vigtig milepæl for arbejdet med at udrulle havvind i Taiwan. Vi er glade for at kunne bidrage til dette arbejde og bruge vores erfaring som global markedsleder på projektet. Projektet vil give fremskynde vores erfaringsopbygning inden for udvikling, opførelse og drift på et nyt marked. Den erfaring kan vi bruge fremadrettet i forbindelse med yderligere aktiviteter i Asien."