DONG Energy indvier kontor i Taiwan

16.11.2016 10:15

​DONG Energy har i dag indviet sit kontor i Taipei og offentliggjort sin ambition om at udvikle fire havmølleparker i Changhua-området.

 

From the left: Samuel Leupold , CEO of DONG Energy Wind Power, Dr Robert Hu, ITRI and Matthias Bausenwein, DONG Energy Asia-Pacific General Manager.Fra venstre: Koncerndirektør i DONG Energy Wind Power, Samuel Leupold,  Dr. Robert Hu fra ITRI og Koncerndirektør for DONG Energy Asien og Stillehavsområdet, Matthias Bausenwein.

 

Taiwans viceøkonomiminister, Shen Jong-Chin, og direktør i den taiwanske energistyrelse, Lee Chun-Li, var blandt de mange gæster til indvielsen. Vært for arrangementet var DONG Energy's direktør for Asien og Stillehavsområdet, Matthias Bausenwein, og koncerndirektør i DONG Energy Wind Power, Samuel Leupold. De gav udtryk for deres ønske om at samarbejde med regeringen, den akademiske verden og branchens aktører for at understøtte Taiwans grønne omstilling af energisektoren.

 

"Med afsæt i vores 25 års erfaring med havvind er jeg sikker på, at vi kan hjælpe Taiwan med at udnytte landets store havvindressourcer bedst muligt. Havvind kan blive en vigtig komponent i Taiwans fremtidige energimix og være en stabil, grøn energikilde i industriel skala i kraft af de stærke vinde i Taiwanstrædet," fortæller Matthias Bausenwein.

 

DONG Energy har indtil videre installeret 3 GW havvindkapacitet i Nordeuropa, hvilket svarer til den taiwanske regerings 2025-mål for havvind. Taiwans geografiske forhold kan sammenlignes med Nordeuropas – forhold, som er meget velegnede til havmølleparker. Taiwan har desuden etableret rammevilkår, som giver branchen sigtbarhed og tiltrækker investeringer.

 

Vindmølleparker i Changhua

Blandt de 36 havmølleparker, som Taiwans økonomiministerium (MOEA) har planer om at opføre, ligger 21 af dem i amtet Changhua. DONG Energy gennemfører i øjeblikket en grundig miljøvurdering af (VVM) på fire af disse sites.

 

Under forudsætning af, at VVM'erne bliver godkendt af den taiwanske regering, og at investeringerne bliver godkendt af selskabets bestyrelse, vil DONG Energy udvikle disse sites til en samlet havvindkapacitet på mindst 2 GW og foretage en væsentlig investering i Taiwans energiinfrastruktur.

 

Dette vil ikke kun være med til at støtte den grønne omstilling af Taiwans energisektor, men også bidrage til at skabe en taiwansk forsyningskæde og lokale arbejdspladser. Den eventuelle opførelse af havmølleparkerne forventes at kunne begynde i 2021-2024.

 

DONG Energy samarbejder med taiwansk tænketank

Under indvielsen meddelte Matthias Bausenwein, at DONG Energy har underskrevet et letter of intent med den industrielle tænketank Technology Research Institute (ITRI), repræsenteret ved Vice President og General Director Dr Robert Hu. DONG Energy vil arbejde tæt sammen med ITRI for at være med til at skabe et økosystem for havvind i Taiwan. Det er ITRI og DONG Energy's mål at gennemføre fælles workshops, udvikle talenter og udforske samarbejdsmuligheder inden for industrien. DONG Energy samarbejder i forvejen med syv europæiske universiteter.

 

Som den første udvikler i verden installerede DONG Energy for nylig sin havmølle nr. 1000. Udover den installerede kapacitet på 3 GW er DONG Energy i gang med at opføre syv nye europæiske havmølleparker, som vil føje yderligere 4,4 GW havvindkapacitet til DONG Energy's portefølje.