DONG Energy har bedste årsrapport

02.06.2015 18:30

DONG Energy har vundet ’Regnskabsprisen+’, som uddeles blandt Danmarks største ikke-børsnoterede virksomheder.

 

’God beskrivelse af strategi og langsigtede målsætninger’, ’ IFRS-delen af årsrapporten er af høj kvalitet’, ’Den overordnede strategi The DONG Energy Way præsenteres meget tidligt”. Det er nogle af dommerkomiteens begrundelser for at give prisen til DONG Energy.

 

Vi vil gerne give det bedst mulige indblik i DONG Energy’s strategiske og finansielle udvikling gennem vores årsrapportering, og vi ser prisen som et tegn på, at vi er lykkedes med det,” siger Marianne Wiinholt, CFO i DONG Energy, om arbejdet med årsrapporten.

 

PwC står bag Regnskabsprisen+, men det er et dommerpanel bestående af erfarne regnskabsbrugere og analytikere, der vurderer virksomhedernes årsrapporter. I år var tre temaer afgørende for panelets vurderinger, og at Regnskabsprisen+ gik til DONG Energy. De tre temaer var:

  • Virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger

  • ’Cutting clutter’ – en stringent årsrapport uden unødvendigt fyld med særligt fokus på noterne

  • Virksomhedens strategiske målsætninger samt risici (drift og finansiel)