Samarbejde mellem DONG Energy og Oxford Universitet - reduktion af prisen på offshore vindenergi

18.03.2014 00:00
​Her kan du læse et interview med professor Houlsby, der er leder af fakultetet for ingeniørvidenskab ved Oxford Universitet. Han holder det prestigefyldte Rankine-foredrag på onsdag, hvor han giver flere henvisninger til forskellige former for samarbejde med industrien, der kan være med til at nedbringe prisen på offshore vindenergi.

 

Professor Guy Houlsby vil holde det 54. Rankine-foredrag om interaktioner i forbindelse med geoteknik design af offshore fundamenter på onsdag, den 19. marts. Rankine-foredraget er det mest prestigefyldte foredrag, der bliver holdt inden for geoteknik.

 

Siden 2007 har DONG Energy Wind Power udviklet et stærkt samarbejde med fakultetet for ingeniørvidenskab ved Oxford Universitet, og professoren refererer til en del af dette arbejde i sit foredrag.

 

Det emne, som han har valgt, er meget relevant for DONG Energy's mål om at reducere omkostningerne med 35-40 % for de projekter, som får grønt lys i 2020. Guy Houlsby forklarer:

 

"Den andel af projektets kapital, der går til fundamenter i en havmøllepark, er relativ høj. Det kan være omkring 20 procent. Hvis vi kan få omkostninger ned med 25 procent, kan de samlede omkostninger for vindmølleparken reduceres med 5 procent, hvilket er et kæmpe skridt hen mod at nå målet."

 

"Der er meget vi kan lære fra olie- og gasindustrien, men der er også store forskelle, hvor vi skal fortsætte med at være innovative. For eksempel er en offshore olieplatform en enkeltstående, skræddersyet konstruktion med et fundament, der sandsynligvis koster relativt lidt i forhold til det samlede projekt. En havmøllepark har mange fundamenter, så det er i højere grad nødvendigt at have en produktionslinje, men på grund af forskellige bundforhold skal de kunne reproduceres og være robuste."

 

Et af de områder, som Professor Houlsbys foredrag vil handle om, er monopælfundamenter, som også er grundlaget for hans arbejde med PISA-projektet, hvor han har samarbejdet med Imperial College London og University College Dublin. PISA-projektet er et fælles industriprojekt, der ledes af DONG Energy via Carbon Trusts' Offshore Wind Accelerator-program, og hvor følgende virksomheder er partnere: Iberdrola, RWE, SSE, Statoil, Statkraft, Vattenfall og Alstom, som blev partner for nyligt.

 

Samarbejde med flere virksomheder og akademiske institutioner er af afgørende betydning for at reducere prisen på offshore vindenergi. Der er derfor brug for en bred indsats i industrien for at nå målene for omkostningsreduktion - det er ikke noget, en enkelt industriel partner kan gøre alene.

 

"PISA-projektet er et projekt, hvor man studerer de traditionelle monopælefundamenter, og det har fungeret som en glimrende basis for vores samarbejde med DONG Energy og vindindustrien," siger professor Houlsby. "Det fungerer rigtigt godt for os at lave undersøgelser på denne måde, hvor vi har industrielle samarbejdspartnere om bord, der kan hjælpe med fuldskala-demonstrationer. Vi fører an i forskningsprogrammet, men vi har ikke til opgave at gennemføre fuldskala-test.  Nogle gange kan det tage et stykke tid at blive enige om et program og en endelig teknologispecifikation, men det fungerer godt for begge parter."

 

Sugebøtter

Indtil i dag har næsten alle DONG Energy's vindmølleparker brugt standardløsningen med monopælefundamenter:

 

"Monopælen vil altid være en attraktiv løsning, fordi vi kan få det til at fungere næsten hvor som helst. Det giver mere fleksibilitet end sugebøtten," siger Houlsby.

 

DONG Energy og Carbon Trust OWA er også i gang med at undersøge de såkaldte sugebøtte-fundamenter, som professor Houlsby også er interesseret i. I år installerer DONG Energy et demonstrationsanlæg af denne teknologi på det tyske vindmølleprojekt Borkum Riffgrund 1.

 

"Jeg har arbejdet med undersøgelser af sugebøtter i mere end 10 år nu," siger professor Houlsby og fortsætter:"For nyligt blev sugebøtten udråbt til at være en universal løsning for offshore fundamenter. Jeg vil påstå, at det ikke kommer til at fungere overalt, men på den rigtige site er de en fantastisk løsning. Den største fordel er, at du ikke behøver at hamre dem ned i undergrunden, så belastningen på miljøet er mindre. Der er også en besparelse i forhold til installationen, da det udstyr, man har brug for, er meget billigere."

 

Hans afsluttende bemærkninger vedrører et tredje type fundament, som han researcher i øjeblikket, et såkaldt skruepælsfundament. Hvis en monopæl er som et søm, der hamres ned i havbunden, er en skruepæl en skrue, hvor man bruger en gigantisk skruetrækker til at skrue den på plads.

 

"Vi bruger i forvejen skruepæle onshore, så teknologien findes allerede. Det handler nu om at kopiere dette til offshore vindenergi. Vi får brug for en pæl, der er 4 gange så stor som en onshore pæl og har en diameter på omtrent 2 meter. Denne teknologi eksisterer allerede, men det er nødvendigt med nyt installationsudstyr. Jeg mener, at der vil være en reel fremtid for dette inden for offshore vindenergi."