Nadia

Nadia d'Ippolito

Nadia

Navn: Nadia d'Ippolito

Uddannelse: Cand.merc.

Titel: Financial Analyst

Forretningsområde: Wind Power

Mit udgangspunkt

Jeg har arbejdet som Financial Analyst i Wind Power i DONG Energy i tre år. Jeg læste erhvervsøkonomi på CBS, og da jeg nærmede mig slutningen af mit studie, blev jeg opmærksom på graduate-programmet i DONG Energy. Jeg søgte ind, blev optaget og startede i 2011. I løbet af de to år, graduate-programmet varede, arbejdede jeg både i Oil & Gas og i Distribution & Customer Solutions, inden jeg sluttede af i Wind Power, hvor jeg fik mit nuværende job, da graduate-programmet sluttede.

 

Her bruger jeg min energi

Som Financial Analyst er jeg med inde over projekterne lige fra planlægningsfasen og til, de bliver sat i drift. Helt grundlæggende er det min opgave at sikre, at projektet bliver en god forretning, så mit team og jeg bidrager med forretningsvinklen på de beslutninger, der kommer til at forme projektet. For eksempel: hvilken slags fundament eller vindmølle skal vi vælge, og hvordan skal parkens layout være i forhold til antal af positioner. Afhængig af hvilken fase projektet er nået til, og hvilken analyse vi er ved at lave, arbejder jeg tæt sammen med projektets ledelsesteam og med kolleger med teknisk eller juridisk baggrund. Alle byder ind fra deres fagområder, så vi hjælper projektteamet bedst muligt til at opnå et godt resultat.

 

Her finder jeg min energi

Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag, fordi jeg ved, at det jeg laver, er nyttigt. Både i det store perspektiv – at være med til at drive den grønne omstilling – og i hvert enkelt projekt: At sørge for, at den grønne omstilling bliver en god forretning. Det er motiverende at vide, at mit arbejde skaber værdi både på bundlinjen og i CO2-regnskabet.

 

Lige nu er den kommende børsnotering af DONG Energy også med til at give en masse ekstra opgaver, jeg nyder at løse. Der er en stor tilfredsstillelse ved at blive stillet over for en udfordring og at have frie hænder til at finde løsningen. Når jeg så samtidig ved, at jeg bidrager til en så vigtig proces som børsnoteringen, gør det bare det hele bedre.