Jasmin Divargue Raaschou

Navn: Jasmin Divargue Raaschou

Education: Akademiingeniør i produktion og konstruktion og HD i Finansiering

Stilling: Senior Project Manager

Forretningsområde: IT

Mit udgangspunkt

Jeg har arbejdet som projektleder i DONG Energy's IT-afdeling i fire år, og nu har jeg fået muligheden for at lede store projektprogrammer. Jeg har en uddannelse inden for konstruktion, og jeg har læst HD i Finansiering på Handelshøjskolen i København. I min tid i DONG Energy har jeg været ansvarlig for forretningsdrevne it-projekter for flere af vores forretningsområder. Før jeg kom til DONG Energy, arbejdede jeg i mange år som Business og IT Project Manager inden for detailhandel og i den finansielle sektor.

 

Her bruger jeg min energi

Som Programme Manager er jeg en del af store forretningsudviklingsprojekter, såsom Wind Powers 'Operation & Maintenance Improvement Programme' - et program, der vil gøre, at vi får en høj grad af driftsmæssig standardisering. I mit daglige arbejde bruger jeg mange forskellige kompetencer. Jeg bruger min energi på opgaver, der er relateret til programmet - det kan fx være planlægning, tilsyn, rapportering og sparring med de syv andre projektledere på programmet. Samtidig er jeg også med til at udvikle den overordnede plan for programmet, som beskriver, hvad forretningen vil opnå, og hvordan vi har tænkt os at gøre det.

 

Her finder jeg min energi

Jeg får min energi ved at blive udfordret dagligt. Jeg nyder at være i nye situationer, hvor det er nødvendigt, at jeg ikke kun bruger min erfaring, men også hele tiden udvikler mine kompetencer. Projekter og programmer i DONG Energy giver naturligvis en mangfoldighed og kompleksitet, som jeg finder meget motiverende. I mit daglige arbejde har jeg løbende kontakt med folk fra mange forskellige lande, og jeg har ofte til opgave at få en gruppe multikulturelle mennesker med meget forskellige kompetencer til arbejde sammen som et team.

 

Jeg får også mit daglige skud energi fra vores mål om at bevare vores position som markedsleder inden for offshore vind, ved at vi høster de fordele, som vi sætter os for øje at opnå. Vores mål med at være i verdensklasse sætter en retning, der fører DONG Energy ud på en vækstrejse med et internationalt perspektiv, og det er en rejse, som jeg nyder at være en del af.