Energisk studentermedhjælper med interesse for bæredygtig energi og teknik til formidling på vores kraftvarmeværk ved Esbjerg

Vil du være med til at dele den gode fortælling om bæredygtig energi og varme, og brænder du for at dele og øge interessen for teknik og naturvidenskab, samtidig med at du vil være en del af en af verdens førende og mest innovative virksomheder inden for energi- og varmeproduktion?

 

Så har vi brug for dig som studentermedhjælper cirka otte timer om ugen som rundviser på vores kraftværk, hvor vi tager imod danske og internationale gæster fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Vores rundvisninger er en del af vores supportafdeling som supporterer mange forskellige funktioner tilknyttet DONG Energys kraftvarmeværker i Region Vest.

 

Som studentermedhjælper bliver din primære opgave at varetage besøg fra folkeskole- og gymnasieklasser. Med tiden vil du eventuelt komme til at stå for andre besøg f.eks. virksomhedsbesøg eller besøg fra videregående uddannelser. Et besøg indebærer en præsentation af Esbjergværket og en rundvisning, hvor gæsterne får indblik i, hvordan et kraftværk ser ud og fungerer. Derudover vil du bidrage til at holde præsentationsmaterialet mv. opdateret.

 

Din arbejdsplads er på Esbjergværket. Din arbejdstid er cirka otte timer om ugen afhængig af vores behov og din studieplan

 

Dine primære arbejdsopgaver er at

  • afholde energifyldte præsentationer ved hjælp af Power Point for større grupper

  • formidle kompliceret stof i øjenhøjde til forskellige målgrupper

  • afholde rundvisning på Esbjergværket, og i den forbindelse sikre vores høje sikkerhedsstandarder

  • deltage løbende i udvikling og opdatering af præsentationsmateriale, Q&As mv

  • håndtere av-udstyr i forbindelse med besøg.

 

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter at du

  • formentlig, læser til ingeniør, maskinmester eller en anden uddannelse inden for energibranchen

  • har en del år tilbage på din uddannelse, og vigtigst af alt har du flair for formidling

  • brænder for at lære fra dig og motiverer andre til at interessere sig for bæredygtig energiproduktion

  • tager ansvar og har viljen til at gøre dit bedste i en travl hverdag

  • har gåpåmod og flair for at samarbejde med og imødekomme forskellige grupper.

 

Det kan være en fordel for dit arbejde, at du tidligere har arbejdet med undervisning eller har anden erfaring med at præsentere kompliceret viden i øjenhøjde til din målgruppe. Da vi har danske og internationale besøgende, er det vigtigt, at du har stærke kommunikative evner og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Når du møder på job, giver du godt humør og inspiration videre til dine kolleger og vores gæster, så ingen er i tvivl om, at DONG Energy’s rundvisninger på et kraftvarmeværk giver energi til hverdagen.

 

Vi tilbyder

Et udviklende job, der giver et unikt indblik i en af Nordeuropas ledende energivirksomheder, og den udvikling, der er på området. Jobbet stiller store krav til din selvstændighed, og du får rig mulighed for at præge dine opgaver. I jobbet vil du møde mange forskellige mennesker og få mulighed for at udvide dit netværk og din viden. Derudover har du mulighed for at deltage i DONG Energy Students, som er et studenternetværk på tværs af hele koncernen.

 

Vi planlægger et intensivt oplæringsforløb, hvor du opnår et solidt kendskab til værket, øget forståelse for produktionen mv. Oplæringsforløbet forventes afholdt i løbet af januar eller februar 2017, herefter kan du afholde dine egne rundvisninger. Løbende under din oplæring og i dit fremtidige job, vil du modtage sparring og være i tæt kontakt med dine kolleger.

 

Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte Line Kjølhede, Management Assistant i Region Vest, på telefon 99 55 89 30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form senest den 20. januar 2017.

 

 

Klik på knappen for at indsende din ansøgning.


Land:
Denmark

Arbejdstid:
ca. 8 timer om ugen

Deadline:
20.01.2017

Arbejdssted:
Esbjergværket

Send ansøgning