I forbindelse med arbejdet med den grønne it-strategi, er DONG Energy blevet sammenlignet med andre virksomheder, og de sammenligninger viser, at vi allerede er i den grønne ende på it-området. Som energivirksomhed vil vi dog fortsætte med at arbejde aktivt for, at vores belastning af miljøet og klimaet bliver mindst muligt, og det gælder også på it-området.

Vi har formuleret en grøn it-strategi som opererer med to niveauer for indsats: Et direkte niveau, hvor det handler om at begrænse energiforbruget i forbindelse med anvendelse af it-udstyr samt sikre, at vores it-udstyr er så miljøvenligt som muligt.
Det andet niveau handler om at bruge it-systemer til at begrænse DONG Energy’s miljøbelastning generelt. I dag bruger DONG Energy mange ressourcer på at medarbejdere, der er spredt ud over hele landet, kan mødes fysisk. Det vil den grønne it-strategi også gøre noget ved:Vi skal have etableret flere muligheder for at holde video- og webkonferencer, og samtidig gør det let at bruge systemerne. Det kan give grønne besparelser i kørte kilometer, og kan samtidig forvandle passiv køretid til effektiv arbejdstid
Vi er ansvarlige for at sikre optimal IT support & service til alle forretningsområder i DONG Energy.
Vi sørger for overordnet planlægning og pipeline management af alle projekter og ideer i Danmark og i udlandet.
Vort ansvarsområde inkluderer også projektportefølje-styring af alle IT-baserede projekter og programmer samt etablering af IT Service Level Agreements med forretningsområderne.
Endvidere står vi for driften af Service Desk, der yder 1st and 2nd level support.

Vi er ansvarlige for at planlægge og udvikle den samlede informations- og applikationsarkitektur i DONG Energy.
Udvikling og vedligeholdelse af systemer og applikationer for at understøtte forretningsprocesserne er også en del af afdelingens opgaver.

Afdelingen yder support til projekter gennem hele deres livscyklus med services relateret til infrastruktur. Vi koordinerer, rapporterer og optimerer løbende IT-driften.
Vi er ansvarlige for design og drift af desktops og printkoncepter i hele organisationen.

DONG Energy’s aktiviteter inden for energihandel er øget betydeligt de seneste år. Dette er blandt andet et resultat af liberaliseringen af el- og gasmarkederne og ikke mindst vores strategi om at være en aktiv aktør på de nordeuropæiske energimarkeder.
Denne udvikling stiller store krav til vores handelsafdelings processer og systemer. Tidligere var aktiviteterne fokuseret på få store gasaftaler eller på handel med el på den nordiske el-børs, Nordpool. Nu skal vores systemer i stigende grad kunne håndtere en lang række transaktioner på mange forskellige markeder og inden for en lang række energiprodukter.
I begyndelsen af 2007 etablerede vi et program med det formål at udvikle en solid, fleksibel og skalerbar forretningsarkitektur. Forretningsarkitekturen skal forbedre de processer, data og systemer, der understøtter handel, optimering, portefølje- og risikostyring samt finans- og afregningsfunktioner på tværs af den samlede energiportefølje.
En af programmets vigtigste leverancer er implementeringen af et helt nyt handels- og risikostyringssystem. Implementeringen af det nye system forventes at løbe frem mod 2012.