Ansættelsesprocedure
Ansættelse hos os
Vi forsøger at gøre vores ansættelsesproces til en positiv oplevelse for alle kandidater. Her er nogle af de typiske skridt, du kan forvente at komme igennem, hvis du søger job hos DONG Energy:
Ansøgning
Når du har indsendt din ansøgning, modtager du med det samme en bekræftelse på mail, så du ved, at vi har fået dine informationer. Alle ansøgninger skal sendes elektronisk via vores hjemmeside.
Indbydelse til samtale
Hvis ikke vi gennemfører løbende rekruttering, vil vi gennemgå ansøgningerne umiddelbart efter ansøgningsfristen. Du får så hurtigt som muligt at vide, om vi gerne vil se dig til en samtale.
Vores møde
Det er vigtigt, at både du og vi får et grundigt indtryk af hinanden. Vi vil gerne vide en masse om dig, mens vi samtidig gerne vil give et samlet billede af jobbet, vores virksomhed og den dagligdag, du vil møde hos os. Det er derfor vigtigt med en grundig introduktion, hvor vi sammen finder ud af, om vi har en fælles platform.
Mødet vil også være indrettet på at hjælpe os alle med at afstemme vores forventninger. Vi fokuserer på dine kvalifikationer, hvad du forventer af jobbet, dine fremtidige kolleger, samt DONG Energys kultur og værdier. Vi ønsker ikke, at du skal ende i et job, der ikke lever op til dine forventninger.
Afhængig af jobbet kan der være tale om at indbyde dig til mere end en samtale.
Test
I vores søgen efter at finde den rette kandidat bruger vi ofte en personlighedstest og omtanketest. Test giver ikke et fyldestgørende billede af dig som person, men bruges som dialog og som et supplement til de oplysninger, du giver os i din ansøgning og til samtalerne. Du vil derfor altid få mulighed for at kommentere testen og give mere input.
Vi benytter altid anerkendte tests, der er valide og tilpasset målgruppen, og vores personale er certificerede til at give testtilbagemeldinger. Vi arbejder efter Dansk Psykologforenings retningslinjer for erhvervstest.
Din første tid i DONG Energy
Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen hos os. Derfor har vi, på tværs af organisationen, introduktionsprogrammer, hvor du møder dine nye kolleger og får en grundig introduktion til vores virksomhed og vores kultur.
Karriereudvikling
Hos os er udvikling et krav – ikke en mulighed. Derfor vil du i løbet af din karriere hos os lære nye færdigheder og forbedre dine evner. Det er værdifuldt for både dig og virksomheden.