Partnere

Partnerskaber skaber værdi og spreder risici
I øjeblikket er tendensen inden for offshore-vindmøller, at et stigende antal projekter gennemføres sammen med partnere.
I DONG Energy har vi bred erfaring i at samarbejde med forskellige partnere, både industrielle og finansielle, og vi betragtes som en attraktiv partner som følge af koncernens mangeårige erfaring med at udvikle, opføre og drive vindprojekter.
I september 2009 overtog PensionDanmark 30 % af Nysted Havmøllepark (DK) fra DONG Energy. I december blev et konsortium, bestående af den hollandske kapitalfond Ampère Equity Fund og den ligeledes hollandske organisation PGGM, medejer med en andel på 24,8 %, af Walney Havmøllepark (UK), der er under opførelse. PGGM administrerer en række kollektive pensionsordninger. Walney-transaktionen medfører, at DONG Energy beholder en ejerandel på 50,1 %, mens de resterende 25,1 % fortsat er ejet af Scottish & Southern Energy.
DONG Energy håber på, at pensionsfondenes investeringer i vedvarende energiproduktion vil bane vej for lignende investeringer af pensionsmidler i fremtidens vindprojekter.