DTU Kraftvarmeværk
Kraftvarmeværket på Danmarks Tekniske Universitet blev sat i drift i 1998 og producerer el og varme.
Værket består af et naturgasfyret ’combined cycle anlæg ’med både gas- og dampturbine. Både gas- og dampturbinen producerer el, mens restvarmen i dampen/vandet anvendes til fjernvarme.
Kapaciteten er på 32 MJ/s varme og 38 MW elektricitet. Dermed kan kraftvarmeværket forsyne omkring 9.000 boliger i området med varme og ca. 40.000 boliger med elektricitet.