Svanemølleværket
Svanemølleværket ligger i Københavns Nordhavn og var tidligere et kulfyret kraftvarmeværk, men blev i 1985 ombygget til naturgas- og oliefyring. I 1995 blev to gamle kedler revet ned for at give plads til et gasturbineanlæg med afgaskedel kaldet Blok 7. I dag fremstår værket som et moderne kraftvarmeværk, hvis primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.
Svanemølleværket har en samlet effekt på 81 MW el og ca. 355 MJ/s varme på vandbasis og 350 MJ/S på dampbasis.