Kyndbyværket
Kyndbyværket i Hornsherred er Sjællands nød- og spidslastanlæg. Det betyder, at Kyndbyværkets anlæg kan startes inden for få minutter, hvis der skulle opstå driftsforstyrrelser på højspændingsnettet eller problemer på andre kraftværker.
Værket råder over en samlet kapacitet på 734 MW fordelt på fem forskellige produktionsanlæg, hvor de største er to oliefyrede dampkraftanlæg - spidslastanlæg, der hver har en ydeevne på 260 MW. To oliefyrede gasturbineanlæg på hver 63 MW udgør den sidste del af Kyndbyværkets spidslastanlæg. Derudover styrer Kyndbyværket en 70 MW gasturbine, som er opstillet på Masnedøværket.