Affaldsfyrede kraftværker
DONG Energy producerer el og varme på tre affaldsfyrede værker, der er placeret i Jylland. Værkerne supplerer, sammen med de decentrale kraftvarmeværker, de centrale kraftværker.
Værkerne har en høj udnyttelsesgrad på omkring 90-95 % af den indfyrede energi. Samtidig er hovedparten af de tilførte brændsler CO2-neutrale, så værkets nettotilførsel til det globale miljø er minimal. Værkerne er opbygget, så de overholder de strengeste danske og EU-fastsatte miljøkrav for affaldsforbrændingsanlæg. Samtidig giver den kombinerede kraftvarmeproduktion på de affaldsfyrede kraftvarmeværker en bedre udnyttelse af ressourcerne, end hvis el og varme var blevet produceret hver for sig.
De affaldsfyrede værker er:
Haderslev Kraftvarmeværk
Horsens Kraftvarmeværk
Måbjergværket