Koncern Kunde
Kunde
Koncern
Kunde Job
DONG Energy er i front på udviklingen af fremtidens intelligente elforbrug og –distribution. Arbejdet går under betegnelsen Smart Energy.
Allerede i 2008 fik omverdenen øje på vores arbejde, idet vi som det første europæiske energiselskab blev inviteret til at deltage i "The Global Intelligent Utility Network Coalition". Koalitionen er skabt af IBM og er en sammenslutning af energiselskaber, der ønsker at sætte skub i udviklingen af fremtidens energiteknologi. I dag har koalitionen 14 medlemmer fra hele verden. Fleksibelt strømforbrug Smart Energy-projektet indeholder store fremtidsudsigter for forbrugeren og økonomien, fordi det bl.a. vil hjælpe os med både at styre og bruge vores el-distributionsnet. I fremtiden ser DONG Energy muligheder i at ændre elforbrugsmønstret. Det vil få en positiv virkning på klimaet, eftersom vi på den måde kan sikre, at forbruget er højest, når produktionen af vindkraft er på sit højeste - og omvendt – uden at forbrugerne skal ændre deres livsstil. Automatisering af elnettet giver fleksibelt strømforbrug For at styre strømforbruget, så det tilpasser sig produktionen, er vi nødt til at overvåge og styre nettet meget nøjere, end vi gør i dag. Derfor vil vi øge vores fokus på at udvikle kommunikationssystemer til kunderne, så de kan bidrage til et fleksibelt elforbrug. Erfaringer viser markant færre strømsvigt DONG Energy har allerede reduceret antallet af strømsvigt ved at installere automatisk overvågnings- og koblingsudstyr i udvalgte 10 kV transformerstationer i Storkøbenhavn og Nordsjælland. På den måde kan nogle fejl opfanges med det samme, og det er muligt at isolere fejlen inden for et lille område og sikre, at så få mennesker som muligt bliver berørt. DONG Energy går endnu længere med automatiseringen. Ikke blot kan netværket fortælle os, hvad der er galt, det kan også omdirigere strøm til kunderne og i nogle tilfælde vil de slet ikke bemærke afbrydelsen. Derudover har vi implementeret en tilstandsmåler, der gør det muligt at vurdere el-flowet i distributionsnettet. Det vil blive et vigtigt led i at styre strømforbruget, fordi vi kan undgå spidsbelastninger, der overstiger kapaciteten i det nuværende net.