Fem måder havvind bliver billigere på

​ 
​Publiceret d. 12. august, 2016
Prisen på grøn energi falder år for år. Det er en fordel for klimaet, fordi det giver et rygstød til udbygningen af vedvarende energikapacitet. Her er fem områder, vi arbejder med for at fastholde en faldende pris på havvind.

 

Prisen på sort energi har fået grøn konkurrence. Solenergi og landvind er allerede i dag billigere end fossile alternativer. Vi mener, at havvind kan og bør følge den samme udvikling. I 2012 satte vi derfor et mål om, at vores havmølleparker skulle være 35-40 % billigere i 2020. Det mål nåede vi i juli, tre år før tid, med den rekordlave pris på vores kommende havmølleparker i Holland Borssele 1 og 2. Næste sigtepunkt er, at grøn energi fra havmøller skal være lige så billig som sort energi fra fossile brændsler. Vi har sat os for at nå dertil inden for et årti. Her giver vi fem konkrete eksempler på, hvordan det skal ske.

 

1. Vindmøller med vokseværk

Jo større vindmøllerne er, des mere energi producerer de for hver gang, de roterer. Derfor betyder større møller, at vi kan høste havvinden mere omkostningseffektivt. Siden vi i 1991 opførte verdens første havmøllepark, Vindeby, nord for Lolland, er møllerne blevet næsten fire gange så store. Dengang var de 35 meter høje med en tilsvarende vingediameter og en kapacitet på 0,45 MW. Til sammenligning er vi lige nu ved at opstille en havmøllepark i England med 113 meter høje møller, med en vingediameter på hele 164 meter og en kapacitet på 8MW. Disse havmøllers diameter svarer nogenlunde til diameteren på Colosseum i Rom.

 

"Større møller er gode nyheder for miljøet. Jo større møller, des flere kilowatt-timer bliver der sendt ud til stikkontakterne for hver rotation. Vi har i dag erfaringer og teknologi til at opstille og drive havmøller, der er markant mere effektive end tidligere, og som kan sænke prisen på energi fra havvind," siger Jesper Skov Gretlund, der er afdelingsleder under R&D-området.

 

 

Siden den første havmølle kom til verden i 1991, er møllerne blevet næsten fire gange så store. 

 

2. Mindre stål giver billigere fundamenter
Det kræver solide fundamenter af stål at forankre havmøller sikkert i havbunden. Men stål er dyrt. Derfor er der gode besparelser at hente, hvis fundamenterne kan gøres mindre. I samarbejde med en række partnere har vi gennemført forskningsprojektet PISA ('Pile Soil Analysis') og testet 28 forskellige fundamentpæle under forskellige jordbundsforhold. Studiet af pælene, som var af varierende størrelse og forskellige typer og mængder af stål, gav et interessant resultat.

 

"PISA-undersøgelserne viser, at vi hidtil har brugt mere stål end nødvendigt. Ved at skære ned på mængden af stål kan vi spare mange penge, når vi bygger vores havmølleparker. Ikke kun på selve stålet – men også fordi vi så kan bruge mindre fartøjer til at transportere og opføre fundamenterne," fortæller Jesper Skov Gretlund.

    

3. Nemmere inspektion med intelligente kameraer

Det koster penge at bygge havmølleparker, men det koster også penge at vedligeholde parkerne, efter de er opført. Også her arbejder vi også på at sænke omkostningerne. For eksempel har ny teknologi gjort det nemmere og billigere at inspicere havmøllerne. Tidligere måtte et specialtrænet mandskab kravle ud på hver enkelt vinge og nærstudere møllerne for skader eller fejl. Et krævende og farligt arbejde, der kun gjorde det muligt at inspicere én enkelt mølle om dagen. I dag har vi udviklet en teknik, hvor man med avanceret udstyr fotograferer møllevingerne fra afstand.

 
Jesper Skov Gretlund forklarer: "I dag kan vi ved inspektionen benytte de intelligente kameraer, som tager mellem 200 og 250 billeder af hver enkelt vinge. Når vi gør det på den måde, kan et tomandshold nå at inspicere tre møller om dagen. "

Besparelsen er markant. Dels kræver metoden langt færre ressourcer, dels går inspektionen langt hurtigere. Hvor møllerne før skulle stå stille en hel dag, skal de nu kun sættes ud af drift i et par timer.

  

4. Større skibe giver mindre tid på havet

Normalt er det ikke en fordel at sove på jobbet. Men med de nye SOV-skibe (service operation vessels) er længere ophold på søen med til at sænke omkostningerne til transport og uproduktive mandetimer.

 

Tidligere transporterede man hver dag teknikere til og fra havmølleparkerne. Det skabte forstyrrelser i arbejdsprocessen og kostede en masse tid i transport. For at optimere arbejdsgangen har vi netop investeret i to SOV-skibe, som, udover kahytter til besætningen, har plads til indlogering af 40 vindmølleteknikere. Skibene sejler ud til vindmølleparkerne, hvor de kaster anker og fungerer som base for teknikerne. Skibene er en slags flydende hoteller, hvor teknikerne spiser, sover og slapper af tæt på deres midlertidige arbejdsplads på havet.

  

5. Ingen dybe tallerkener

En femte og afgørende faktor, der vil gøre grøn havvind billigere end sort, er standardisering.

 

"Havvind er stadig en ung industri, men efter 25 år har vi opbygget en rutine, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang vi står over for at opføre en havmøllepark. Vi kan i dag eksekvere både bedre og billigere end før, og den udvikling vil få endnu mere medvind fremover, når standardiseringen for alvor slår igennem," siger Jesper Skov Gretlund.

 

Kort sagt handler det om at opføre parkerne i havområder, hvor bund- og vindforhold minder præcis om dem, virksomheden kender. Samtidig skal møllerne i stigende grad bygges af standardiserede enkeltdele, som fremstilles af leverandører på et marked med konkurrence. På den måde kommer prisen på reservedele og service ned. Nøjagtigt som man kender det fra bilværksteder.

 

 

Det sænker prisen på havvind at følge den samme, standardiserede opskrift hver gang, der skal bygges en ny havmøllepark.

 

Godt på vej
Planen om at producere grøn energi fra havvind til samme pris som sort inden for det næste årti er ambitiøs, men ikke urealistisk. Ifølge Jesper Skov Gretlund er der mange forhold, der er afgørende for, om projektet lykkes.

 

"Hele industrien for havvind skal arbejde hårdt og målrettet for at nedbringe prisen på havvind. Når vi konkurrerer på viden og innovation, falder prisen, og det giver mere grøn energi. Det er ikke en nem opgave, men hvis vi arbejder sammen, er vi godt på vej mod en fremtid med grøn og uafhængig energi," slutter Jesper Skov Gretlund.