Vi har bygget omkring en fjerdedel af verdens havvindkapacitet.

En havmøllepark på størrelse med Malta

​ 
​ 
​Publiceret d. 25. maj, 2016

​Vi flytter grænserne inden for havvindindustrien, når vi i løbet af de næste fire år bygger den største havmøllepark, som verden nogensinde har set.  

Verden tager kampen op imod klimaforandringer og bygger vedvarende energi som aldrig før; Kæmpe solcelleparker, enorme vindmølleparker og intelligente affald-til-energi-anlæg blot for at nævne et par stykker. Blandt disse grønne anlæg er den kommende havmøllepark; Hornsea Project One. 

Grøn energi til en million hjem
Hornsea Project One er en rekordsætter. Når havmølleparken står færdig i 2020 vil nemlig den være den største havmøllepark, som verden nogensinde har set med et areal større end Malta. 

Denne gigant kommer til at ligge 120 kilometer fra Storbritaniens kyst, og konstruktionen er allerede i fuld sving. Når parken står færdig vil de 174 turbiner have en kapacitet på 1,2 GW, hvilket er nok til at forsyne over en million britiske hjem med ren, grøn strøm.

CEO Henrik Poulsen siger om det nye medlem i vores familie af havmølleparker: 

"Vi glæder os til at opføre denne enorme vindmøllepark og flytte grænserne inden for havvindindustrien. Sammen med havmølleparkerne Race Bank, Westermost Rough og Lincs vil Hornsea udgøre et kæmpestort produktionsområde ud for den britiske østkyst og bidrage til vores bestræbelser på at levere grøn og uafhængig energi til samfundet".

Større planer for fremtiden
Hornsea Project One er kun begyndelsen. Havmølleparken ligger i den enorme Hornsea Zone, hvor vi har fået rettigheder til yderligere tre projekter, nemlig Hornsea Project Two, Three og Four.

Hvis alle projekterne bliver realiseret, vil hele Hornsea Zonen dække et område større end to gange størrelsen af London. Havmølleparkens kapacitet vil i så fald nå op på 4 GW og forsyne omkring 4 millioner britiske hjem med grøn strøm. 

En verden med 100 % grøn energi
Hornsea Project One bliver det endelige skridt på vejen mod vores strategiske mål om at producere 6,5 GW energi fra havvind i 2020. I dag har vi bygget 3 GW havvind, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af den havvind, der findes i verden. 

Henrik Poulsen forklarer om vores virksomheds grønne bestræbelser: 

"Vi ønsker at bidrage til at skabe en verden med 100 % grøn energi og for at nå der til skal grøn energi være billigere end sort", siger Henrik Poulsen og fortsætter: "Det er vigtigt at nå vores strategiske mål, da vi er nødt til at øge volumen for at kunne reducere omkostningerne ved en ny teknologi. Hornsea bliver således endnu et vigtigt skridt i vores fortsatte bestræbelser på at reducere prisen på energi fra havvind".

Demand Response Management - Flexibiliäten Pool