Smart energi

Det er måske ikke noget, du går og tænker over, men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan eller hvornår du som virksomhed eller privatperson bruger energien. Energieffektivitet er et vigtigt redskab, når det gælder om at reducere CO2-udledningen og spare penge. Og intelligent software kan gøre det muligt for kunderne at udnytte den grønne strøm, når der er rigeligt af den.


Mindre er bedre

Smart energi begynder med energieffektivitet. Energieffektivitet har eksisteret i længere tid end vedvarende energi, men er stadig lige relevant. Det er faktisk sund fornuft. Når vi sparer energi, sparer vi CO2. Faktisk har energieffektivitet samme potentiale som vedvarende energi til at kunne reducere den globale CO2-udledning.

 

Når vi sparer energi, sparer vi også penge. En bedre energieffektivitet kan hjælpe virksomheder med at reducere omkostningerne og blive mere konkurrencedygtige, og derhjemme kan man bruge de penge, man sparer på elregningen, på andre ting.

 

Brug grøn energi smartere

Smart energi handler også om at udnytte energien på de rigtige tidspunkter. I takt med at vi i stigende grad producerer vind- og solenergi, må vi finde metoder til at udnytte energien effektivt, når der

er meget af den.

 

En måde at gøre det på er ved at gøre flere ting i hverdagen elektriske – for eksempel biler, der kører på el i stedet for benzin. En anden måde er at bruge mere energi på tidspunkter, hvor der er meget grøn strøm, og elpriserne er lave. Det giver besparelser og bidrager til den grønne omstilling. En tredje måde er at installere batterier i elnettet til lagring af vedvarende energi. Når vi gentænker energi på disse måder, gør det os alle i stand til at bruge energien smartere, hvilket bidrager til at bygge fremtidens bæredygtige storbyer og lokalsamfund.

 


Klik på billedet for at se en større udgave

 

 

Hvad gør vi?Hvad gør vi?

​I DONG Energy hjælper vi vores kunder med at bruge energien smartere og mere effektivt gennem to programmer.

  • ​Energibesparelser: Vi hjælper virksomheder og privatkunder med at spare energi og for at spare CO2 og penge.

  • Modernisering af elnettet: Vores elnetselskab Radius vedligeholder og udvikler elnettet, blandt andet ved at investere i intelligente elmålere.

Vores energikonsulenter hjælper erhvervs- og privatkunder med at finde nye måder at bruge energi smart og effektivt på – til gavn for både klimaet og tegnebogen. Det gør vi blandt andet gennem vores mere end 80 klimapartnerskaber med danske virksomheder.

 

I København kører Radius et forsøg med en batteriløsning for at undersøge mulighederne for at lagre overskudsenergi produceret af eksempelvis lokale solceller. Fra 2017 vil Radius desuden installere intelligente elmålere, som registrerer forbruget på timebasis. De nye målere vil give alle kunder mulighed for at følge med i eget energiforbrug og i fremtiden spare penge, hvis man vælger at flytte dele af sit energiforbrug til tidspunkter med lav efterspørgsel.

1.00000000000000http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/village_houses.jpg?RenditionID=3, http://assets.dongenergy.com/DONGEnergyImages/village_houses.jpg?RenditionID=30

Historier om smart energi

 

 

Det er ikke lige meget, hvornår du bruger energienhttp://www.dongenergy.com/da/baeredygtighed/historier/Det-er-ikke-lige-meget-hvornår-du-bruger-energien

​Fjernaflæste målere er et væsentligt led i den grønne omstilling.

​Læs mere

http://authoring.dongenergy.com

 

 

Tæt parløb mod besparelserhttp://www.dongenergy.com/da/baeredygtighed/historier/Tæt-parløb-mod-besparelser

​Gennem vores mere end 80 klimapartnerskaber samarbejder vi med danske virksomheder om at reducere deres energiforbrug.

​Læs mere

http://authoring.dongenergy.com