Samarbejde
Når DONG Energy i perioden 2012-2013 opfører Danmarks absolut største offshore havmøllepark mellem Djursland og Anholt, vil det være frugten af et samarbejde, der involverer en lang række aktører.
Et så stort anlægsarbejde er summen af de involverede aktørers indsats og hos DONG Energy ønsker vi at indgå i et tæt samarbejde med
vore leverandører for at sikre den bedste kvalitet og leverance til tiden.
I den intense installationsperiode vil der være brug for
medarbejdere med vidt forskellige kvalifikationer, og koordineringen af alle aktiviteterne er afgørende for et godt resultat - og for arbejdssikkerheden.
Anholt Havmøllepark vil dække 4 % af Danmarks samlede elforbrug med CO2-fri elektricitet.
DONG Energy’s klimapartnere bidrager til projektet ved at reservere produktion af vedvarende energi fra havmølleparken og er på den måde med til at fremme nye vedvarende energiprojekter i Danmark.