Partnere aftager strøm fra Horns Rev 2
På tværs af brancher bliver erhvervsliv, kommuner og organisationer konfronteret med, hvordan de vil reducere deres påvirkning af miljøet. Derfor har DONG Energy udviklet et koncept, hvor vi tilbyder individuelt tilpassede klimapartnerskaber.
Som afsæt finder og hjælper vi med at realisere energibesparelser, der gennemsnitligt reducerer partnerens energiforbrug med 10 procent. Denne besparelse har partnere som Novo Nordisk, Novozymes, KMD, Rockwool, Albertslund Kommune, Fredericia Kommune, Ballerup kommune, Kalundborg kommune, DAB, Boligkontoret Danmark, Toms, Ingeniørforeningen, IDA, Codan Forsikring, KLS Grafisk Hus, DGI-Byen og Fonden DBK brugt på indkøb af vedvarende energi fra Horns Rev 2. Dermed bidrager partnerne til at skabe et forretningsmæssigt grundlag for udbygning af vindmølleparker.