Geotermisk energi er en både miljøvenlig og vedvarende energiform. Undergrunden holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, herunder kernen, som har en temperatur på ca. 5.000 °C. Hvis ikke energien udnyttes i et geotermisk anlæg, vil den under alle omstændigheder forsvinde ud i det iskolde verdensrum.

I det overordnede perspektiv er der således tale om vedvarende energi. Lokalt vil der ske det, at det afkølede vand fra injektionsbrønden efter en periode på 25 - 30 år (afhængig af afstanden) vil begynde at påvirke temperaturen i produktionsbrønden. Anlægget kan dog fortsat producere, men temperaturen og dermed anlæggets effekt vil med tiden langsomt dale. Hvis det på et tidspunkt vurderes, at fortsat produktion på den pågældende lokalitet ikke længere er rentabel, kan et nyt anlæg etableres få kilometer væk. Når en lokalitet forlades, vil en langsom genopvarmning af reservoiret finde sted. Det vil dog tage ganske lang tid – op til 5 - 6.000 år – inden reservoiret igen er tæt på sin oprindelige temperatur.

Et geotermisk anlæg giver ikke direkte anledning til nogen emissioner til luften – hverken CO₂, NO_x, SO_x, partikler, tungmetaller eller lignende. Ved fortrængning af fjernvarme baseret på kul og naturgas kan der derfor opnås ganske store reduktioner i emissionerne.

Indirekte kan der dog være en CO₂-emission knyttet til indvindingen af geotermisk energi. Der skal nemlig anvendes el til drift af det geotermiske anlæg, særligt til produktions- og injektionspumperne. Desuden kunne den damp, som anvendes til at drive absorptionsvarmepumperne og som efterfølgende ender som fjernvarme, afhængigt af anlægsopbygningen have været brugt til produktion af el via en lavtryksturbine. Man taler i så fald om, at der er et el-tab knyttet til drivdampen.

Alt i alt svarer det samlede elforbrug og eventuelle el-tab for et typisk geotermisk anlæg til ca. 5 - 20 % af den producerede varmemængde. Eftersom hovedparten af den elektricitet, som anvendes i Danmark, fortsat er baseret på fossile energikilder, vil der således indirekte være emissioner knyttet til det geotermiske anlægs elforbrug.

Figuren nedenfor sammenligner CO₂-emissionerne fra ren varmeproduktion (ikke kraftvarme) baseret på henholdsvis geotermi, naturgas og kul.
 

Kilde: International Geothermal Association 2001

Under driften kan der desuden være behov for at udlede vand fra undergrunden til havet. Behovet opstår typisk i forbindelse med reparationsarbejder, hvor man ikke ønsker at injicere iltholdigt vand i undergrunden. Ved en fornuftig opbygning af anlægget, vil udledningen af varmt, saltholdigt vand til f.eks. havet ikke udgøre et miljøproblem. Vandet fra undergrunden indeholder således ingen tungmetaller eller andre miljøskadelige stoffer.