DONG Energy's aktiviteter inden for geotermisk energi begyndte i 1978, hvor det daværende Dansk Olie og Naturgas (DONG) fik en eneretsbevilling (koncession) til at efterforske og indvinde geotermisk energi i Danmark.

Bevillingen blev fornyet i 1983 og var oprindeligt gældende til 2013. En tredjedel af koncessionsarealet blev tilbagegivet til staten i 1993 og yderligere en tredjedel i 2003. I juni 2010 har DONG Energy ansøgt Energistyrelsen om at returnere hovedparten af det tilbageværende koncessionsareal.

I perioden 1978 til 1982 blev der boret ved Aars, Farsø og Thisted for at prøvepumpe tre store sandstenslag med navnene Gassum, Haldager og Skagerrak. Boringerne var 3,0 - 3,4 km dybe med temperaturer i bunden nær eller over 100 grader. Lagene i denne dybde viste sig imidlertid at være for tætte til, at en produktion kunne etableres. Kun i Thisted blev der efterfølgende etableret en geotermisk produktion.

I februar 2001 opnåede DONG Energy sammen med Københavns Energi (KE), Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i hovedstadsområdet. Under denne tilladelse er det geotermiske anlæg på Margretheholm, Amager efterfølgende etableret.

Endelig opnåede DONG Energy sammen med Sønderborg Fjernvarme i oktober 2007 tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Sønderborg Kommune. Efter succesfulde seismiske undersøgelser og boringer er der indgået en hensigtserklæring om i løbet af efteråret 2010 at overdrage DONG Energy's andel af projektet til Sønderborg Fjernvarme, som planlægger at etablere de nødvendige overfladeanlæg, så den geotermiske varme kan indvindes fra begyndelsen af 2012.

En samlet oversigt over de danske tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Ud over tilladelsen til efterforskning og indvinding af geotermisk energi kræver etableringen af et geotermisk anlæg også kommunens godkendelse af projektet, hvor der blandt andet ses på, om projektet har en positiv samfundsøkonomi.