Det gør vi
Vi optimerer offshore vind
Vi øger olie- og gasindvindingen
Vi udvikler det intelligente elnet
Vi udnytter biomassen
Vi optimerer offshore vind
Udfordring
Vindkraftteknologi har gennemgået en omfattende udvikling, og offshore vindparker betegnes i dag som regulære vindkraftværker. Men det er stadig dyrere at producere el ved hjælp af vind end med fossile brændsler.
Det gør DONG Energy
DONG Energy driver en række innovationsprojekter med fokus på offshore vindenergi og fælles for projekterne er, at de skal reducere udgifterne for vindenergi og forbedre rentabiliteten.
Vi fokuserer på de områder, hvor forskning, udvikling og demonstration har størst potentiale for at nedbringe omkostningerne per produceret kWh. Samtidig udvikler vi standardkoncepter og -produkter til brug ved planlægning, konstruktion og vedligeholdelse af offshore vindparker. Også det er med til at reducere omkostningerne.
Vi er involveret i flere internationale offshore vindenergi-programmer. De har alle som målsætning at fremme forskning og udvikling, der kan reducere prisen på vindenergi.
Læs mere om hvordan ›
Vi øger olie- og gasudvindingen
Udfordring
Befolkningstallet i verden stiger og flere får mulighed for en moderne livsform. Det betyder, at efterspørgslen efter energi stiger. Olie og naturgas er essentielle for transport og som råstof i mange af de produkter, vi bruger i hverdagen – fra en lang række kemikalier til plast- og gummityper. Det medfører et voksende forbrug af fossile brændsler.
De fossile energikilder er samtidig nødvendige for, at vi i DONG Energy kan levere den energi vores kunder efterspørger mange år frem - også i overgangsfasen til fremtidens energisystem.
Det gør DONG Energy
DONG Energy fremskaffer mere energi ved at anvende nye teknologier, som øger indvindingsgraden i de eksisterende olie- og gasfelter. Vi har fokus på teknologiudvikling, der gør os bedre i stand til dels at opdage nye reserver, dels at øge indvindingsgraden i eksisterende felter.
Disse aktiviteter er med til at forlænge den tid, Danmark er selvforsynende med olie og naturgas og er til gavn for dansk økonomi og DONG Energy.
Læs mere om hvordan ›
Vi udvikler det intelligente elnet
Udfordring
Fremtidens danske energisystem forventes at være domineret af vedvarende energikilder, som primært producerer el. Derfor skal vi omstille til et energisystem, hvor el dækker en større og større del af energiforbruget.
Vores nuværende energisystem er ikke gearet til at håndtere store mængder el fra fluktuerende, vedvarende energi, der leverer strøm, når vinden blæser og solen skinner. Det udfordrer forsyningssikkerheden.
Det gør DONG Energy
I DONG Energy er vi i fuld gang med at imødekomme de udfordringer, der følger med overgangen til fremtidens energilandskab. Vi udvikler et fleksibelt Smart Grid, som skal sikre løbende tilpasning mellem produktionen af el fra vedvarende energi og elforbruget.
Vi tester bl.a. forbrugernes mulighed for at praktisere fleksibelt elforbrug, ligesom vi udvikler intelligent styring af decentrale elforbrugs- og produktionsenheder. Vi er også involveret i udvikling af løsninger til styring og lagring af vedvarende energi, ligesom vi har fokus på at anvende elbilers batterier som lagerenheder.
Læs mere om hvordan ›
Vi udnytter biomassen
Udfordring
I Danmark foreskriver politiske mål, at 50 % af vores el-forbrug skal komme fra vind i 2020, at kul skal være udfaset senest i 2030 og at el- og varmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2035.
Det gør DONG Energy
Gennem vores fokus på bioraffinering arbejder vi i DONG Energy på løsninger, der intelligent og effektivt udnytter biomasse til energiformål, og hermed bidrager til nedbringelse af afhængigheden af den fossile energi.
Vi er stolte af, at vi var først i verden til at bygge biomassefyrede kraftværker. Vi er stadig førende, når det gælder produktion af el og varme ved brug af biomasse. Nu går vi atter foran og udvikler et koncept for et bioraffinaderi, som omdanner biomasse og affald til værdifulde brændstoffer, der på længere sig kan erstatte olien som råstof i bl.a. benzin, plastic og kemikalier.
Vi har allerede taget de første store skridt i den retning og udviklet de tre unikke teknologier Inbicon, Pyroneer og REnescience, som udnytter biomasse og affald til energiformål.
Læs mere om hvordan ›
|
|