• Forside
  • Kontakt
  • Sitemap
  • Alle DONG Energy-sites
  • English
  • Forretningsaktiviteter
  • Ansvarlighed
  • Investor
  • Presse
  • Job
  • Om DONG Energy
  • Koncernmeddelelser
  • Kort om DONG Energy
  • Pressemeddelelser
  • Kalender
  • Billedbank
Udskriv | Forstør skrift
dongenergy.com

Novozymes indgår største danske klimaaftale hidtil

Novozymes og DONG Energy indgår samarbejde, der vil gøre Novozymes i Danmark CO2-neutral på strøm allerede i 2012.

Som et led i partnerskab vil Novozymes kraftigt reducere sit energiforbrug, og løbende konvertere besparelserne til indkøb af energi fra vindmølleparken Horns Rev II. Målt på realiseret CO2-besparelse er aftalen den største af sin art i Danmark hidtil.

Ifølge Peder Holk-Nielsen, Koncerndirektør for enzymforretningen i Novozymes er der tale om et væsentligt samarbejde, som binder Novozymes til at sætte ambitiøse mål for virksomhedens CO2-udledning. ”Som ansvarlig virksomhed har vi i mange år arbejdet på at optimere energieffektiviteten i vores produktion. Nu går vi skridtet videre og baserer vores produktion på vedvarende energi. Forhåbentlig som et godt eksempel for vores kunder,” udtaler han.

Energibesparelser bruges til køb af vedvarende energi
Novozymes vil bruge realiserede energibesparelser til at købe vedvarende energi, som leveres fra den kommende vindmøllepark på Horns Rev. Aftalen udgør mere end 30 procent af vindmølleparkens samlede kapacitet.

Ifølge aftalen vil Novozymes i Danmark være 100 procentCO2-neutral på strøm allerede i 2012 og vil således yde et afgørende bidrag til Novozymes’ overordnede mål om at afkoble væksten i CO2-udledning fra væksten i forretningen.
"Novozymes tager med denne aftale et vigtigt skridt og stimulerer derved udviklingen af bæredygtig energi ved at gå i front og vise, at der i dansk erhvervsliv er vilje til at købe energi fra CO2-neutrale produktionsanlæg. Aftalen vil være med til at øge efterspørgslen efter vindmølle-energi”, siger koncerndirektør i DONG Energy, Lars Clausen.

Det er eksperter fra DONG Energy, der sammen med Novozymes skal identificere og realisere energibesparelserne. ”Vi tager hul på en udfordrende proces, hvor vi skal realisere betydelige energibesparelser ud over, hvad vi allerede har realiseret. Det synes vi er vores ansvar som en energiintensiv virksomhed,” siger Peder Holk-Nielsen.

Lars Clausen glæder sig over partnerskabet med Novozymes og er overbevist om, at det vil skærpe flere virksomheders interesse for at gøre sig CO2-neutrale. ”Samarbejdet med Novozymes er et resultat af en meget tæt dialog mellem Novozymes og DONG Energy. For at kunne skabe disse ambitiøse partnerskabsaftaler og kunderelaterede programmer er det afgørende, at de bliver skræddersyet specifikt efter kundens behov og ønsker. Dermed skaber vi værdi for begge parter,” udtaler han.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Novozymes:
Annegrethe M. Jakobsen
Tlf. (direkte) +45 4446 3050
Mobil: +45 3077 3050

René Tronborg
Tlf. (direkte): +45 4446 2274
Mobil: +45 3077 2274

DONG Energy
Media Relations
Morten Kidal
Mobil: +45 9955 9583

Om Novozymes
Novozymes er verdens førende inden for bioinnovation. Sammen med kunder i en lang række industrier skaber vi morgendagens industrielle, biologiske løsninger, der både forbedrer vores kunders forretning og udnyttelsen af verdens ressourcer. Vores internationale arbejdsstyrke på mere end 4.500 medarbejdere inden for forskning, produktion og salg er dedikeret til at skabe forretning i dag og en ny verden i morgen. Novozymes er noteret på Københavns Fondsbørs (NZYMB). Læs mere på www.novozymes.com.

Novozymes indgår største danske klimaaftale hidtil

  • DONG Energy A/S
  • -
  • Kraftværksvej 53
  • -
  • Skærbæk
  • -
  • 7000 Fredericia
  • -
  • Tlf 99 55 11 11
  • -
  • info@dongenergy.com
Ansvarsfraskrivelse og persondatapolitik