DONG Energy overlader landsholdsstafetten til Danske Bank

DBU offentliggjorde i dag deres nye hovedsponsor for landsholdet på landsholdssamlingen i Helsingør. Det bliver Danske Bank, der fremover skal nyde godt af samarbejdet med Danmarks drenge.
Danske Bank overtager hovedsponsoratet med virkning allerede fra den 1. januar 2012, i stedet for at vente til efter EM i 2012, som ellers var planen. Det sker, fordi vi ønsker at sikre en god overgang og gøre plads til den nye sponsor.
Jakob Askou Bøss, Vice President i DONG Energy fortæller:
"Vi har haft et utroligt positivt og godt samarbejde med DBU gennem syv år. Vi har øget og styrket kendskabet til DONG Energy i den danske befolkning, så vi i dag har en stærk platform, når vi kommunikerer om vores aktiviteter. Derfor overlader vi nu landsholdsstafetten til Danske Bank og håber, at de får lige så store glæde af det, som vi har haft.”