DONG Energy blev dannet i 2006 som resultatet af en sammenlægning af seks danske energiselskaber DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Københavns Energis elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.
Aktiviteter i hele værdikæden
Sammenlægning resulterede i en stor bredde af erfaring, ressourcer og aktiviteter, omfattende:
• Efterforskning og produktion af olie og naturgas
• Elproduktion på kraftværker og anlæg for vedvarende energi
• Distribution af gas og el
• Salg og energirådgivning til slutbrugerne
Efterforskning og produktion af olie- og naturgas
DONG Energy har siden 1984 efterforsket og produceret olie og naturgas. Som statsejet selskab har vi også opbygget den Danmarks infrastruktur til naturgas. DONG Energy har siden ejet og drevet distributionsnettene for naturgas i Syd- og Sønderjylland samt Vest- og Sydsjælland. Desuden har DONG Energy etableret anlæg for vedvarende energi, og siden liberaliseringen af elmarkedet har vi deltaget aktivt i handelen med energi.

Kraftværker og internationale vindkraftprojekter
Elsam har mere end 50 års erfaring i at producere energi fordelt på 7 centrale og 14 decentrale kraftværker i Jylland og på Fyn. Det samme gælder for ENERGI E2, der har drevet 7 centrale og 10 decentrale kraftværker i den østlige del af Danmark, plus internationale vindprojekter. Begge selskaber har siden 1970'erne omstillet produktionen fra olie til flerstrenget energiforsyning. De har spredt aktiviteterne til at omfatte bl.a.:
• Introduktion af verdens mest effektive kulfyring.
• Genanvendelse af restprodukter fra processen.
• Opbygning af internationalt førende vindenergikompetence.
• Udvikling af brugen af affald og halm som energiressourcer.
Handel på Nordeuropæiske energimarkeder
DONG Energy har i takt med liberaliseringen af energimarkederne i EU-landene øget sine internationale aktiviteter betydeligt og er i dag et internationalt energiselskab med fokus på de nordeuropæiske energimarkeder.
DONG Energy leverer energi til kunder på det danske, svenske, tyske og hollandske marked og handler energi på de europæiske energibørser. Vi har adgang til langvarige forsyninger af energi – samt til en infrastruktur i Danmark og udlandet, der sikrer, at energiforsyningen sker på en nem og fleksibel måde.
Elforsyning i Nordsjælland og Hovedstadsområdet
Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsynings historie går tilbage til el-produktionens begyndelse i starten af det 20. århundrede. Siden da er deres forsyningsnet vokset til at omfatte hele Nordsjælland, Roskilde og Hovedstadsområdet. Siden liberaliseringen af elmarkedet har de 3 selskaber også solgt el og relateret service til kunder udenfor deres egne forsyningsområder – og har udviklet en stærk profil indenfor energirådgivning, kundeservice og forsyningssikkerhed.