Producerende felter
Vores produktion stammer fra licenser på den danske og norske kontinentalsokkel.
Produktionsvolumen faldt i 2006 og 2007 som følge af reviderede strategiske fokus på at fremskaffe gas frem for olie. Vi forventer at vores produktion vil stige i takt med at Ormen Lange-feltet når op på fuld produktion i 2010.
Vores vigtigste producerende felter er:
Siri området (Dansk sektor – olie)
DONG Energy opererer Siri-feltet, som ligger 270 km nordvest for Esbjerg i den danske sektor af Nordsøen.
Siri licensen inkluderer også to mindre felter, Stine 1 og 2, som er udviklede med undersøiske installationer, og fra 2003 også to ubemandede platforme, Nini og Cecilie, hvorfra olie bliver sendt til Siri via undersøiske rørledninger.
Ormen Lange (Norsk sektor – gas)
Ormen Lange begyndte produktion i 2007 og er vores største producerende felt. I 2010 forventer vi at nå op på fuld naturgasproduktion, svarende til ca. 2 billarder kubikmeter. Ormen Lange ligger i den norske Nordsø.
Central Graben området (Dansk sektor – olie og gas)
Central Grabel området, som omfatter Syd Arne og Lulita felterne, ligger i den vestlige del af den danske sektor af Nordsøen, centralt imellem den tyske og norske grænse. Syd Arne er det næststørste producerende felt i vores portefølje.
UGT (Ula, Gyda, Tambar) området (Norsk sektor – olie og gas)
UGT gruppen producerer hovedsaligt olie, som vi transporterer til nordøst England. Den tilhørende naturgas eksporteres til Tyskland.
Glitne og Enoch felterne (Norsk sektor – olie)
Glitne og Enoch felterne ligger på grænsen mellem den norske og den britiske kontinentalsokkel. Olie eksporteres til Storbritannien.